"Så kan de lære det”.
Kommentarerne til tirsdagens nyhed om to indbrudstyve, der blev afsløret og fanget kort tid efter et indbrud i en tøjforretning, var ikke til at tage fejl af. Den nye GPS-teknik, der blev anvendt i kampen mod indbrudstyve, havde virket efter hensigten, og ledt politiet lige i armene på de skyldige.
I takt med at mange kriminelle er blevet mere skruppelløse i deres jagt på private hjem og butikker, bliver vi nødt til at sikre os bedre. Vi har i årevis kendt til tyverialarmer, pansret glas, røgkanoner og overvågningskameraer. Men nu har butiksejere tilsyneladende fundet et våben, der er utroligt effektivt.
En GPS-sender skjult i butikkens varer kan ikke forhindre indbruddet, men det kan med lethed lede politiet på sporet af de skyldige gerningsmænd. Tyvene aner ikke noget, før politiet banker på døren og kan afsløre de kriminelle på fersk gerning.
Egentlig kan det overraske, at der ikke er flere butikker, der benytter sig af muligheden. Vi hører jævnligt om tøj-, sports- eller brilleforretninger, der nærmest systematisk bliver tømt af indbrudstyve.
Butikkerne er som sådan beskyttet så godt man kan mod indbrud, men alligevel kommer tyvene ind. Derfor ville det tilsyneladende være mere effektivt at sætte små sendere på tøjet, brillerne eller hvad der nu er i butikken.
Teknikken er sikkert ikke helt færdigudviklet, men eksemplet fra Marielyst, hvor to indbrudstyve kort efter indbruddet blev anholdt med alle tyvekosterne, er et opløftende eksempel på, at det er muligt at jagte indbrudstyve på en måde, hvor vi ikke er tvunget til at omdanne vores samfund til et stort fort. Den effektive GPS-teknologi, der efterhånden er blevet hvermandseje, kan mere end bare at lede os i den rigtige retning, når vi kører bil.
Og vi har brug for nye våben i jagten på indbrudstyve. Vores landsdel tegner sig for en noget trist indbrudsrekord. En kendsgerning, der har fået Foreningen Nærsamfund på Lolland til at klage til politidirektør Jesper Vorstrup Rasmussen over for ringe politimæssig indsats på Lolland og Falster.
Politidirektøren er ked af de mange indbrud, men mener ikke politiets indsats er blevet ringere på grund af politireformen.
Mange borgere oplever en dårligere politiindsats mod især indbrud. Det skal der gøres noget ved. Antallet af indbrud i både private hjem og i butikker eller virksomheder har nået et omfang, der er alarmerende og uacceptabelt højt.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde