Jeg var netop ikke tavs

 

Linda Sommer: "Jeg var netop ikke tavs"
 
Kære Mogens Hansen. Jeg bemærker mig, at du i FT den 2. juli omtaler, at jeg var tavs, da VK-regeringen lavede politireformen og herunder blev der skåret i personalet på Nakskov Politistation. Jeg kan informere dig om, at den samme dag, hvor jeg sad på Nakskov politistation og fik denne mail ang. nedlukning, da var jeg i TV2 Øst, hvor jeg for åben skærm anfægtede denne beslutning. Jeg husker det også helt særligt, idet jeg næste dag lå på operationsbordet og blev genkendt af lægen som kriminalassistenten, der kæmpede for mere politi til Lolland Falster. Jeg var ikke i byrådet på daværende tidspunkt, men stillede umiddelbart efter op. En af mine kæpheste i valgkampen var og er mere politi med lokalkendskab til vores egn. Jeg blev ringet op af den nuværende CPI og blev belært om, hvad man måtte udtale sig om. Så kære Mogens Hansen, jeg var ikke tavs. Men systemet kan give en mundkurv på efterfølgende. 
Kampen om statslige arbejdspladser er et opråb til os alle på denne egn om at kæmpe og til MF'ere på Christiansborg om at se ud over Valby bakke. 
 
Linda Sommer
Byrådsmedlem og folketingskandidat for konservative
Østervang 28
4930 Maribo

Offentliggjort Sidst opdateret