Kære Arbejdsgruppen for ”Grønt Naboskab”

Først vil jeg lige sige at det er rigtig fint, at I 4 arbejder på bedst mulige forhold for os nærmeste naboer, hvis det skulle ende med kæmpe vindmøller ved Skørringe.

Offentliggjort Sidst opdateret

Jeg forstår bare ikke, hvorfor I syntes at mølle delen af energiprojektet kan bidrage med noget positivt i forhold et af Falsters største sammenhængende naturområde og et super attraktivt bolig område? Jeg er så enig i, at grøn omstilling er vejen frem, Det tror jeg egentlig, de fleste er. Jeg syntes at en solcellepark, dele elbiler, hækklipper ovs. fint kan forenes med vores natur. Kæmpemøllerne og den støj de udsender, vil der imod kommer til at skade biodiversiteten i vores naturområde, og den grønne energi de producerer, vil ikke komme til at opveje for de følge skader, der vil være på dyr og mennesker!

Jeg har et par spørgsmål til jer, som jeg ikke syntes, jeg fik svar på i jeres læserbrev.

Når I skriver, at foreningen på ingen måde vil arbejde politisk, giver det jo god mening .For hvis foreningen først vil blive oprettet, hvis møllerne bliver en realitet, er der i dette tilfælde ikke noget at arbejde politisk for!

Med det in mente, syntes jeg I skal overveje at få redesignet jeres hjemmeside, da det mest af alt ligner et reklame fremstød for Skørringe Energipark. Og hvis I ikke arbejder politisk for at fremme kæmpe møllerne ved Skørringe, syntes jeg, den er ret misvisende.

Hvordan ser det så ud, hvis vi snakker om arbejdsgruppen ”Grønt naboskab”. Arbejder I politisk? Kan i garanterer os nære naboer, at I ikke på nogen måde vil optræde i projekt ansøgningen fra Skørringe Energipark til kommunen, hverken direkte, eller indirekte som et billag ?

Og at vi, som måske kommende medlemmer, heller ikke vil figurere på nogen måde i denne sammenhæng? .

Hvorfor mener arbejdsgruppen, at det er nødvendigt med en forening?

Som jeg ser det vil det at lave en forening, være med til at skabe unødig splid mellem os naboer.

Specielt når I skriver, som I gør på jeres hjemmeside:

”Såfremt én af de 50 nærmeste husstande ikke ønsker at drage fordel af projektet, gives muligheden videre til husstand nr 51. Og så videre....”

Når I ikke har nogen politisk agenda, hvorfor er det så vigtigt for jer at vide, om vi vil være medlem allerede nu?

Jeg mener, det er svært at tage stilling til, om jeg vil være medlem af en forening, når jeg ikke kender vedtægterne.

Når I nu ikke har en forening, og derved ingen vedtægter, har I så en anden juridisk bindende kontrakt med Henrik og Rikke Fabienke, på de penge, I lover væk til medlemmerne af en måske kommende foreningen?

Hvad sker der i det tilfælde at energi projektet bliver solgt til f.eks European Energy, Hofor eller et andet stort selskab. Vil de aftaler, I har lavet med Henrik og Rikke da stadig være gældende? Kan i garantere, at de aftaler vil blive overholdt ved de nye ejere?

Hvis jeg som medlem af foreningen, bliver tvunget til at flytte på grund af gener fra lavfrekvent støj, vil jeg så stadig være berettiget til de 5000 Dkr og ansøge fonden om midler til grønomstilling?

Med hensyn til de 2,1 mio som i forhandler med lodsejer om . Hvad er forhandlings grundlaget, hvornår forventes den forhandling afsluttet.?

Hvad er jeres argumenter i forhold til kommunen, om at de 2,1 mio de modtager ifølge loven skal tilfalde os nære naboer ?

Håber I kan være behjælpelige med mine spørgsmål.

Mvh Nils Grarup

Nybyvej 24

4863 Eskilstrup