Kampen om milliarderne

Det årlige drama - andre vil kalde det en komedie - havde traditionen tro premiere i Folketinget i dag. Regeringen har i formiddag fremlagt forslaget til næste års finanslov. Regeringens bud på hvordan Danmarks husholdningsøkonomi ser ud i 2011 er imødeset med stor spænding, selvom de fleste godt kender meste af indholdet.

Det er endnu en finanslov præget af den omfattende økonomiske krise og det store hul i statskassen. Tidligere tiders gavebod, hvor især Dansk Folkeparti kunne vælge og vrage mellem godbidderne er en saga blot. Det samme er regeringens selvsikre situation, hvor den nærmest pr. automatik har flertal for finansloven sammen med Dansk Folkeparti.

Regeringen og DF kan kun mønstre 89 mandater, og det bliver noget af en opgave for finansminister Claus Hjort Frederiksen at finde det holdbare flertal. Bedste bud på en partner er Liberal Alliance, og det skal blive interessant at følge, hvordan der bygges bro mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, når en samlet finanslov skal skrues sammen.

Liberal Alliance klarer sig godt i meningsmålingerne for tiden, og det vil partiet forsøge at udnytte til det yderste ved de kommende forhandlinger, Samtidigt ved Claus Hjort Frederiksen, at Liberal Alliance meget vel kan blive den fremtidige faste samarbejdsparter, hvis den borgerlige regering skal bevare flertallet efter næste valg.

I skrivende stund kendes det samlede indhold af finansloven ikke. At det bliver en spare-finanslov er der ingen tvivl om. At der skal gennemføres ubehagelige besparelser er vi heller ikke i tvivl om. At der bliver den sædvanlige polemik og kunstige dramatik mellem regering og opposition er der heller ikke tvivl om.

Derimod er der tvivl om, hvilke områder der må holde mest for, når den samlede finanslovs-kage skal skæres. Samtidigt med at kampen om næste års finanslov fløjtes i gang i dag begynder det også at rumle i kommunerne. En undersøgelse viser, at mange af kommunerne er parate til at sætte skatten op til næste år for at få økonomien til at hænge sammen. Økonomien er åbenbart så presset i en række kommuner, at besparelser ikke er nok og skatteskruen er den sidste udvej.

Ikke nogen køn udvej fordi det koster kommunerne en stor strafafgift for at bryde aftalen med regeringen. Derfor bør den kommunale økonomi være en del af de samlede forhandlinger, når finansloven skal bakses på plads.