Kedelig vandgang

Det er triste nyheder, at Østofte Svømmebad snart får trukket bundproppen ud af bassinet, og vandet lukkes ud for sidste gang.

Et kommunalt tilskud fra Lolland Kommune på 70.000 kroner forsvinder til næste år, og dermed hænger økonomien slet ikke sammen i det lollandske svømmebad. Økonomien har skrantet længe, og der har i foreningen bag Østofte Svømmebad været store problemer med at skaffe tilstrækkeligt med frivillig arbejdskraft.

Svømmebadet er etableret af landbyboerne selv, som også har drevet det med frivillig arbejdskraft i årtier. Men nu er det snart slut - både med tilstrækkelig lokal opbakning og med de kommunale penge.

Det er ærgerligt, at der lokalt ikke bakkes op omkring det svømmebad, som borgerne selv har etableret for år tilbage. Det kan virke grotesk, at der ikke kan skaffes de nødvendige penge blandt borgerne - og at der ikke er flere lokale borgere, der vil give lidt af deres tid til fællesskabet og yde en frivillig indsats. Men sådan er udviklingen desværre i mange lokalsamfund, at lysten til at arbejde frivilligt mindskes betydeligt.
Vi kunne godt klandre kommunen for at være skyld i lukningen, når den trækker sit tilskud. Men det er borgernes egen skyld og ansvar, at svømmebadet lukker. Hvis man ikke gider bakke op om lokale aktiviteter, kan man heller ikke forvente, at de overlever i længden.

Det er også en overdreven forventning at kræve, kommunen lukker alle huller i foreningers pengekasser. Dertil er kommunernes økonomi for presset, og der skal hver dag laves en strammere prioritering end tidligere. Selvfølgelig har vores to kommuner et stort ansvar for at støtte det lokale foreningsliv, og gør det også i rigt mål. Men der er en grænse, og den rykker sig desværre i en retning, hvor flere og flere foreninger bliver ramt økonomisk.

Bestyrelsen bag Østofte Svømmebad har arbejdet hårdt på at skabe en bæredygtig økonomi og har appelleret til lokalbefolkningen om at hjælpe til med at holde svømmebadet i live. Men kampen ser ud til at være tabt.

Med mindre at lokalsamfundet rykker sammen og kæmper. I virkeligheden skal der uendeligt lidt til for at gøre en forskel i krisetider. Der er efterhånden mange eksempler på at truslen om lukning af en lokal aktivitet får det bedste frem i lokalbefolkningen, der går til kamp for deres lokalsamfunds beståen.