"Køber" plejefamilier vores børns kærlighed?

Jeg vil godt gøre klart at jeg er klar over at i langt de fleste situationer er der en reel grund til at barnet er i pleje og det er der rigtig mange gode plejefamilier som tager hånd om helt som de skal, og en stor tak for at vi har dem, men som alle andre steder i systemet så er der også brodne kar i den branche, og det er dem jeg vil belyse lidt med mit oplæg.

Jeg vil gerne spørge ind til mine medmenneskers holdning omkring en udvikling som bekymrer mig dybt. Jeg har ikke brug for at få afvide at sådan er det jo ikke i alle sager, det er jeg godt klar over, jeg vil blot have svar på om hvorvidt jeg er galt på den eller ej når jeg tænker:
"Et barn bliver anbragt i plejefamilie, plejefamilien køber dyre gaver til barnet og forkæler barnet med materialistiske goder i et omfang som en ganske almindelig "gennemsnits familie" ikke har mulighed for, derudover bliver barnet våget over 24 timer i døgnet og får opmærksomhed ligeså 24 timer i døgnet, hvilket også er i et sådan omfang at en ganske almindelig "gennemsnitsfamilie" ikke har mulighed for at give samme opmærksomhed, da de jo også skal passe deres job/andre børn... Nu er det så jeg tænker og føler at det her er helt forkert, jeg føler at jeg som "gennemsnits familie" -mor slet ikke har en jordisk chance for at hamle om med en plejemor, jeg får ikke 400.000 kroner om året for at gå hjemme og passe mine børn, som en plejemor får for at passe en andens barn og jeg har ikke råd til at købe alt det sidste nye til mine børn - størstedelen af både min, mandens og ungernes garderobe består af arvetøj ....
Det at mine børn ikke kan få alt det nye, gør så absolut hverken mig til en dårlig mor eller mine børn til dårligere stillet end andre i vores øjne. MEN når det så er sagt, så er der rigtig mange resourcesvage familier rundt omkring i landet, som får ødelagt deres familie fordi der efterhånden er gået mode i at komme i plejefamilie - for "alle dem jeg kender der er i pleje får i hoved og røv" er ikke en helt ukendt sætning blandt vores børn og unge og det er fa'me ikke i orden....
Jeg ved godt at mange af de børn som bliver anbragt i plejefamilier kommer fra et hjem med misrøgt af den ene eller anden art og heldigvis at der bliver taget hånd om dem. MEN er det ikke etisk og moralsk forkert at børn som bliver anbragt, groft sagt fra dag 1 bliver bombarderet med dyre gaver? Burde der ikke være helt klare retningslinjer for hvor grænsen går for hvad en plejefamilie må spændere af penge på et plejebarn... mener ikke det kan være rigtigt at de skal have lov til at købe andre børns "kærlighed" ????"

Irene Rasmussen
Vestre Landevej 332
4952 Stokkemarke

Offentliggjort Sidst opdateret