Kom nu, Danmark!
Nu gælder det. Det er vigtigt, at vi stadig er varsomme med vores handlinger og samvær, så vi undgår smitte med Covid-19.
Mange familier er pressede og det kræver styrke at klare en dagligdag med store forandringer uden faste strukturer, og for mange forældre har den nye dagligdag betydet ringere pasningsmuligheder af børnene.
Efter hvad der føles som en lang isolation, rykker det i alle og behovet for social kontakt presser sig på. Skoler og daginstitutioner er ”halv”-åbne og solen banker ligeledes på. Vi er sociale dyr og vil hinanden. Tøjlerne løsnes - men pas nu på.
Der er allerede tegn på, at mange tager let på smitterisikoen og på situationen generelt. Politiet har netop indført opholdsforbud forskellige steder i landet og det er desværre fornemmelsen, at der er en lidt for let tilgang til smitterisikoen.
De kommende uger vil vise, hvordan smitten breder sig i befolkningen. Hvis der ulykkeligvis dør et familiemedlem, en ven, en kollega, en pædagog i daginstitutionen eller en lærer på skolen, vil alvoren og utrygheden snige sig ind hos alle.
Kom nu, Danmark, led os ikke i fristelse og glem ikke, at Covid-19 er en farlig ven. Lad os nu i fællesskab overholde smitteforholdsreglerne og sikre, at sundhedsvæsenet kan følge med og redde de liv, som de kan.
John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker