Konservative arbejder for dit barns fremtid og lokalområde
Kom i arbejdstøjet for Lollands fremtid
Forældres mulighed for frit at kunne vælge pasningstilbud og skoletilbud til deres børn ligger konservative meget på sinde. Ligeledes ligger muligheden for at påvirke den dagligdag, som ens barn skal opleve, os også meget på sinde. Derfor er selvstændige bestyrelser på vores daginstitutioner og skoler et vigtigt emne for os i den kommende strukturdebat. Kun ved at have den lokale forankring og involvering, så opnår man den glæde som et barn og forældre skal have for at have en god dag i dagplejen / børnehaven eller skolen. For at den lokale forankring kan finde fodfæste, så kræver det lokal forankret ledelse i området, hvad end det er på landet eller i byen. Dette er konservativ politik, som vi vil gå ind i strukturdebatten med. Vi vil bevare lyset i landområderne og fastholde daginstitutioner og skoler, der hvor det giver god mening. Vi er meget opmærksomme på de understøttende faktorer: infrastruktur, internet, kulturhus m.v., som der skal til, for at den konservative politik kan finde fodfæste i Lolland kommune. Vi er stolte af vores egn og vores kultur, hvorfor vi vil tale alt det gode arbejde, der foregår op og skabe nogle rammer og vilkår, som giver glade og tilfredse borgere. Vi ser frem til en god høringsface og ikke mindst det, som folk vil maile til os. Konservative foreslog en åben mail mulighed, hvilket børn- og skoleudvalget imødekom. Som understøttende faktor i forhold til vores medarbejdere, så arbejder vi her ud over på, at der kan laves en lokalaftale med vores lærere, og vi er i dialog med vores pædagoger, for at sikre os, at vores og jeres tanker og ønsker rent faktisk kan finde fodfæste og ejerskab. Vi glæder os til den kommende debat og håber, at rigtig mange vil afsætte tid til at arbejde med børns og egnens fremtid. En god grundsten for at kunne fungere som familie også på landet og vores øer, vil hjælpe os med en attraktiv bosætning. Byd ind, vi lytter til dig, det er nu det gælder.
På vegne af den konservative byrådsgruppe
Linda Sommer
Østervang 28
4930 Maribo
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker