Landbruget når ikke målet
Landbrugspakken fra december 2015 fjernede en stor mængde regulering, der skulle beskytte naturen. Samtidig fik landbruget lov til at øge udledningen af kvælstof med 5.000 tons fra 2017, hvilket var ca. 10 pct. mere end forbruget i 2015.
I samme aftale lovede landbruget, at de ad frivillighedens vej ville reducere deres udledning med 1.735 ton i 2019.
Nu viser Miljø- og Fødevareministeriets tal for 2019, at landbruget kun har reduceret udledningen med 31 ton.
Problemerne for landbruget stopper ikke her, for i 2015 lovede de ikke kun at begrænse kvælstofudledningen med 1.735 ton, men med 2.907 ton frem til og med 2021.
Formanden for landmændenes brancheorganisation Landbrug og Fødevarer, Martin Merrild udtalte allerede sidste år, at det er tvivlsomt om de når målet i 2021.
Vi ved alle, at forbruget af gødning og gylle i dansk landbrug skader naturen. Forbruget er årsag til opblomstring af alger, dårlig sigtbarhed i vandet, dårlig udbredelse af bundplanter og i værste tilfælde også fiskedød og iltsvind.
Med sådan et uacceptabelt resultat af en frivillig aftale, stiller landbruget sig desværre rigtig dårligt i forhold til at indgå nye frivillige aftaler.
John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker