Løkke i drømmeland

Uden at overfortolke virkeligheden var det påfaldende, at der var ledige pladser til Venstres landsmøde i weekenden. De seneste år har det været et tilløbsstykke med fuldt hus, men i år var billedet det modsatte. Måske var det Influenza A, der gjorde kål på fremmødet, eller også var det et varsel om den tilslutning, som Lars Løkke Rasmussen og resten af Venstre skal leve med i de kommende år.

Ovenpå et halvsløjt kommunalvalg i det meste af Danmark var det i weekenden tid til at gøre boet op, og drage konklusionerne: Hvorfor blev Venstre ikke valgets store vinder? Svaret svæver stadig i vinden.

Imens partiets mange delegerede tænkte over den sag fik de også en meget drømmende og til tider fabulerende formand og statsminister Lars Løkke Rasmussen på besøg i drømmeland.

I bedste Martin Luther King-facon lancerede Lars Løkke sin ”drømmetale”, hvor han satte 10 konkrete punkter op for fremtidens Danmark.

10 mål for hvordan Danmark ser ud om 10 år. Flotte og ambitiøse mål, som det er meget svært at være uenige i. Dertil er punkterne al for rigtige og ualmindeligt flotte i målsætningerne.

Som statsleder og politiker er det altafgørende at kunne opstille en vision for sit lederskab. Et nyt politisk projekt med meget ambitiøse pejlemærker for fremtiden.

VK-regeringen kom til magten i 2001 og har haft mere end 8 år til at realisere den drøm, som daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen havde. Meget er nået, og en del står stadig tilbage som uløste.

Nu er der opstillet 10 nye mål som afløsning for de gamle. Ambitiøse ja, fordi de er svært opnåelige. Tynde i kanten fordi de ikke hjælper noget som helst i morgen eller om et år. Men sådan er det med politiske visioner – det er en drøm, der formuleres og de kommende år skal bruges til at omsætte drøm til konkret politik.

Målene kan lyde velkendte og måske kom der ikke noget bud på, hvordan de skal nås. Nu har Lars Løkke som ”ny” statsminister formuleret sit politiske projekt, og derfor skylder vi ham at bakke op om ham som en statsminister, der har vist i hvilken retning, han vil bevæge Danmark.

Det havde været let for Lars Løkke Rasmussen at bruge finanskrisen som undskyldning for at putte sig bag trygge løfter om velfærd. Det valgte han ikke at gøre. Modigt, men for dem, der sidder og er hårdt ramte af finanskrisen savnes der svar og handling fra regeringspartiet. Hvordan vil de skaffe de tusindvis af unge, der er blevet arbejdsløse et job eller en uddannelse?