Lolland som en blomstrende frugthave

(Forslag) Et byrådsforslag, som Enhedslisten Lolland har fremsendt til Klima, miljø og teknik.

Park og Vej opretter på udvalgte offentlige lokaliteter i Lolland Kommune små frugtlunde med æbler, pærer,... kirsebær, blommer, nøddekrat m.m. Frugtlundene kan have forskellige udformninger alt afhængig af samspillet med det øvrige lokalsamfund.

•Nogle offentlige frugtlunde kan drives af nærmeste skole ganske som en skolehave, af anden    offentlig institution (daginstitution, social institutionen, produktionsskole) lokal forening/landsbylaug. Her er tale om frugtlunde som drives efter en professionel målestok.

•Andre frugtlunde kan adopteres af en offentlig institution eller lokal forening, som indsamler og udnytter frugten i læring og produktion, men ansvaret for pasning og pleje ligger hos Park og Vej.

•Atter andre frugtlunde indgår som led i fri natur – med en svag rammepasning. De kan være omegnede og udlejet til græsning for husdyr.

•Endelig bør et par frugtlunde være forbeholdt kulturhistoriske og produktionsmæssige eksperimenter, som udgør første skridt mod et lokalt og offentligt drevet pomet. Der kan være tale om podede kopier af gamle lollandske sorter, som fremfindes i samarbejde med Pometet under KU og Museum Lolland Falster. Der kan også være tale om at fremvise fortidens ernæringsrige madæbler som led i fremtidens kostpolitik.

Frugtlundens betydning og udnyttelse for Lolland Kommune

•Frugtlundene kan bidrage til en biologisk mangfoldighed

•Frugtlundene kan skabe et alsidigt kulturmiljø til glæde for borgere og turister.

•Frugtlundene kan indgå i Lolland Kommunes klimapolitik ved at vise C02 besparelsen for en given plante i et livscyklus perspektiv.

•En frugtlund kan styrke samspillet mellem offentlige institutioner, foreninger og natur.

•Den nye skolelovgivning, hvor børnene skal befinde sig mange timer på skolen, kalder på aktiviteter i den frie natur. Frugtlundenes inddragelse i undervisningen er et bidrag til at styrke forståelsen for natur og miljø.

•Frugtlundene kan inspirere til oprettelse af foreningsdrevne, filantropiske og kommunalt organiserede social-økonomiske virksomheder, der producerer most, sirup, chips, gelé, chutney, cider, calvados og udvikler opskrifter der gør brug af C vitaminfyldte madæbler m.m.

•Udvikling af et lokalt pomet og offentligt forsøgsbrug, der viser vejen til nye produktioner.

Betingelserne for frugtlunde

Lolland Kommune giver med sit milde, kystnære klima – ikke mindst på øerne og ved Langelandsbæltet - de rette betingelser for dyrkning af frugt, og har i sær tidligere været storleverandør af frugt.

Eksempler på placering af frugtlunde

•I nærheden af skoler og daginstitutioner eller offentlig køkken

•Langs cykelstier

•Ved indfaldsveje til bymæssigt område

•Lokalt rekreativt område

Eksempler på finansiering af projektet

•I 2014 giver Ministeriet for By, Bolig og landdistrikter særlig prioritet til projekter, der kan sætte fokus på ”turisme og oplevelsesøkonomi” og ”sundhed i landdistrikter”. Frugtlunde med historiske sorter, der båder styrker brugen af lokale og C-vitaminfyldte frugtsorter og giver en ny dimension i landskabet, er netop et udtryk for sammentænkning af oplevelsesøkonomi og sundhed.

•Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget Odense.

•Undervisningsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har hver afsat en million til udbredelse af skolehaver. Adopteringstanken kan ses som led i skolehavetanken, hvorfor det kan anbefales en eller flere af skoler at søge denne pulje i forbindelse med adoptering af en frugtlund.

•Grøn omstillingsfond. Ny fond med fokus på øget ressourceeffektivisering og flere miljøvenlige løsninger samt at skabe nye grønne arbejdspladser. Kan understøtte forretningsudvikling, produktion, salg og markedsføring af grønne produkter. http://erhvervsstyrelsen.dk/groen-omstillingsfond

•Pulje til grønne ildsjæle Puljen støtter borgernære formidlingsaktiviteter og projekter der understøtter den grønne omstilling. Der etableres en åben ansøgningsmodel, der administreres af Miljøstyrelsen, hvor der kan søges om tilskud til konkrete projekter, der har til formål at støtte lokalt forankrede samarbejdsprojekter vedr. nye metoder, produkter og forbrugsmønstre som fremmer en grøn omstilling med lavere ressourceforbrug. Samarbejdsprojekterne skal være bottom-up projekter, der styrker fællesskabet, skaber nye alliancer og forbinder nye parter. Puljen kan støtte enkeltpersoner, sammenslutninger af personer og private foreninger og organisationer. Endvidere offentlige institutioners projekter, der ikke er en del af institutionens sædvanlige arbejdsopgaver. www.mst.dk/Borger/baeredygtig_udvikling/groenne_ildsjaele/

Forslagsstillerne er bevidste om at de to sidst nævnte puljer kræver en særlig indfaldsvinkel og særlig argumentation. Lokale foreninger og lokale offentlige institutioner udgør her et afgørende omdrejningspunkt.