Lukning af hæveautomater er endnu et søm i kisten
Det er et søm i en allerede tilsømmet kiste, når Nordea lukker hæveautomaterne i Nysted og Stubbekøbing. To hæveautomater der vel i Nordeas øjne anses for værende urentable, men i øjnene af alle os, der til dagligt eller blot en gang imellem har brug for rede penge, har de et nytteværdigt formål.
Men hvad med de ældre og svage borgere? Dem, hvor det ikke er ligetil at installere MobilePay app’en på mobilen, hvis de overhovedet har en mobil. Dem, som er dårligt gående, eller hvor alene det at skulle tage bussen er bjergbestigning i sig selv. Eller dem, som føler sig mest tryg ved at bruge kontanter frem for kort i butikkerne.
Nu vel, hvad med butikkerne? Mange af dem kæmper jo allerede en brav kamp for ikke at ende i den tilsømmede kiste. Der er måske tale om små lokale virksomheder, der ikke nødvendigvis har en kortlæser og kun tager imod MobilePay og kontanter. Kontanter, som nu hverken borgere eller turister kan få fat i, hvis de ikke tager bussen til Nykøbing, Sakskøbing eller Nørre Alslev.
Jeg bebrejder ikke Nordea, men det er en kedelig tendens, som landdistrikterne, lokalsamfundene og vel ja, udkanten lider under i dagens Danmark. Det synes jeg er synd, for vi har ellers så meget at byde på.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned