Man bør vel præsentere sig
Som ny blokker kan det være relevant at præsenterer sig. Jeg er mor til 3 piger + 2 bonuspiger og har i alt 12 børnebørn.
Da jeg flyttede til Nakskov for 45 år siden kendte jeg ikke en sjæl. Den vinteraften, da jeg for første gang skulle i Brugsen, mødte jeg heldigvis pedellen på Skolen på Skandsen, hvor jeg lige var blevet ansat. Så kunne jeg da hilse på ét menneske.
Jeg kom til Nakskov fordi jeg ville arbejde med børn med særlige behov. Lærerstillinger i Åndssvageforsorgen i København var ikke til at få - så det blev Nakskov,selvom jeg var inkarneret Københavner. Det valg har jeg aldrig fortrudt. Meget hurtigt blev jeg en del af livet i byen og da jeg ikke blev valgt til skolebestyrelsen på Madeskovskolen i 82, meldte jeg mig ind i SF.
Jeg ville gøre mere for børn med særlige behov end at være en del af en meget aktiv skole, som ville nedlægge sig selv og have eleverne ud i Folkeskolen. Derfor var det nødvendigt at engagere sig aktivt politisk. Jeg var ikke i tvivl om, at det var i SF.
Jeg fik 8 lærerige år under Flemming Bonnes "opsyn" i byrådet. Jeg var med til at få de store cykelruteprojekt i Nakskov på benene, som stadig markerer sig med røde cykelstier og damecykler på cykelruteskiltene. Det var også der kampen for Nakskov Sygehus startede.
Den kamp tog jeg op, da jeg i 1992 blev valgt ind i amtsrådet. SF markerede sig stærk ved at lave vores egen sygehusplan, som bevarede både Nakskov og Stege Sygehus. Forvaltningen kunne ikke sætte en finger på den, hverken fagligt eller økonomisk, men desværre gik det anderledes.
I mellemtiden havde jeg på den private front læst til psykolog ved siden af min forsøgsundervisning gennem 9 år på Madeskovskolen med integreret undervisning - ikke fagdelt undervisning i en almindelig klasse med 4 elever med særlige behov. Efter nogle projekter for Udenrigsministeriet i Polen og Rumænien blev jeg ansat i Storstrøms Amt som amtsskolepsykolog.
Da amterne blev nedlagt ved kommunaldeformen blev jeg ansat som kontorchef i Næstved Kommune med ansvar for specialundervisningen og samtidig blev jeg valgt ind i Guldborgsund Byråd.
Det var en stor overgang både arbejdsmæssigt og politisk at gå fra amt til kommune. Fra en meget flad struktur til en meget hierarkisk kultur. Det har jeg lært at leve med i mine 12 år i Guldborgsund Byråd. Det har været spændende, trælse og lærerige år. SF har haft god indflydelse med henholdsvis 2, 5 og nu et mandat. Jeg har været med til at lave gode budgetforlig og til selv at sætte budgetforslag til afstemning. Ikke alt er lykkedes - men meget er opnået.
Det mest spændende har været de sidste snart 4 år som formand for 17.4-udvalget, som består af politikere og borgere. Det første år arbejdede vi med bosætning, hvor både Rotary og QLF var repræsenteret. Næste år var det jobskabelse med nogle meget spændende personligheder som Bo Bohus, Patrick Ginling-Rewentlov og Kim Pajor. Vores anbefalinger blev samlet under titlen Pick the Winner med både bioøkonomi og iværksætteri. Sidste år var det Uddannelsesrådet med repræsentanter for vores uddannelsesinstitutioner, som sad med. Anbefalingerne kom til at hedde School is cool og en hel del af dem er ved at blive implementeret. I år arbejder vi med Bæredygtighed med Lindeskovområdet som praktisk eksempel. Det har allerede give sig udryk i omgivelserne på Lindeskovskolen, affaldsprojekt med børn og unge i området og meget mere. Vi er ved at formulere nogle overordnede mål for bæredygtighed i Guldborgsund kommune og mikromål for LIndeskovskolen som eksempel på, at alle lokalområder kan lave deres egne mål.
Rent privat er jeg blevet pensionist og lever lykkeligt med min gamle gymnasiekammerat på 23 år. Vi flyttede sammen i Nykøbing, da det lå midt mellem Nakskov og Næstved. Det valg har jeg heller aldrig fortrudt
