Medmenneskelighed og hjerterum
Medmenneskelighed og hjerterum
3. viceborgmester i Lolland kommune Erik Kjeldgaard tonede i går aftes frem i TV2 Nyhederne, hvor han faktisk selv som tidligere Røde Kors medarbejder, blev interviewet til emnet om frivillige og venligboernes hjælp til flygtninge. Erik Kjeldgaard bryder sig ikke om, at de frivillige ikke hjælper de ældre, svagelige og enlige. Hvordan hænger det lige sammen med at DF i Lolland Byråd bl.a. går med til at spare voldsomt på ældreområdet? Et område, som konservative lokalt er fortaler for, at vi får bragt i en stand, så økonomien stemmer over ens med den ældrebyrde og de behov, som vi har. Erik Kjeldgaard udtalte, at han ikke kunne se, at det gavnede at hjælpe flygtninge. Jeg kan kun sige, at jeg selv har kørt flere læs med tøj, sko og legetøj ud til flygtningecentre. Jeg var med til at give flygtninge på flugt fornødenheder, da de forlod Rødby / Havneskolen i september. Det gør ondt at se, at en dreng på 5 år skal trave af sted uden et par sko. En mor slæbe på børn, der ikke selv kan gå. En far, der gerne vil hjælpe sin familie til fred, men som ikke kender morgendagen og dens udfordringer. Hvornår tør man se disse mennesker, som ressourcer og forstå, at børn skal have lov til at være børn. På spørgsmålet om Erik Kjeldgaard ville give en varm vinterjakke til en flygtning, så svarede han, ”nej det vil jeg ikke”. Personligt er jeg flov over, at dette er holdningen fra Lollands 3. viceborgmester. Hvor fattigt et menneske må man være?
Linda Sommer
Lolland Byråd – Konservative
Østervang 29
4930 Maribo
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde