Metroskat på Østerbro
Den tvungne metroskat, der pålægges Nordhavnens beboer kan sammenlignes med, en pølsevogns opkrævning af skat, for de nærliggende beboer. Hvis du er glad for at mætte dig i en hotdog, skal du være mere end velkommen til at gå ned og støtte din lokale pølsemand og få serveret. Men er det rimeligt, at din nabo skal betale for din frokost? Nej. Derfor er det heller ikke rimeligt, at Nordhavnens beboer skal punge ud, fordi By og Havn ikke kan finansiere deres projekt gennem en fuld brugerbetaling.
For områdets beboer er andre transportmuligheder, i form af busser og s-tog, let tilgængelige og velfungerende. Selv infrastrukturen på Østerbro kan man ikke klage over. Så biler og cykler kan let komme rundt. Området er i forvejen attraktivt, så ejendomsværdien skal nok stige, med eller uden metro. Finansier dog metrobyggeriget over længere sigt ved brugerbetaling, så den tjener selv ind. Og så lad venligst vær med at trække flere skatter ned over hoved på dem, der blot får muligheden for endnu en vej til den tætliggende midtby.
Det kan virke lidt besynderligt at skrive et læserbrev til Folketidende, som et medie primært brugt på Lolland og Falster. Derfor vil jeg gerne drage et parallel til Femerntunnellen.
Forestil jer, at med den logik der har været bag By og Havns finansiering af Metroforbindelsen kunne ramme Femerntunnellen.
En virksomhed begynder at bygge tunnellen og alt virker, som fryd og gammen, da projektet er stats-finansieret igennem lån og efterfølgende bliver lånet tilbagebetalt gennem brugerbetaling. Beboerne i Rødby og Rødbyhavn kan glæde sig, ved at Femernforbindelsen kan gøre deres køreturer til Tyskland hurtigere. Det samme kan den resterende befolkning øst for Storebælt. Men så vælger virksomheden at brandbeskatte Rødby og Rødbyhavn, fordi ejendomsværdien ville stige. Dette skyldes at Rødby og Rødbyhavn vil være mere attraktivt for danskere, der arbejder i Tyskland. Det kan godt være at det kun er omkring 150 der arbejder syd for grænsen og bruger tunnellen dagligt, men de resterende beboere i Rødby og Rødbyhavn skal kollektivt betale, fordi de nu får muligheden for at køre igennem Femerntunnellen.
Det er fuldstændig forrykt at man kan lave så dårligt finansieret et projekt, ved at straffe de nærliggende beboer, blot fordi de nu får en ny og hurtigere måde at transportere sig selv på.
Der er kun én rigtig måde at finansiere statslig infrastruktur og det er igennem brugerbetaling.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie