Mobilhuller

TV-avisen på DR bragte forleden dag et indslag, hvor en mand i Ringe stillede sig op på en stol i sit hus for at få mobilforbindelse. Seancen skulle illustrere problemet med utilstrækkelig mobildækning - et såkaldt mobilhul. Men hvorfor satte manden sig ikke ned i stolen og talte i fastnettelefon i stedet? Bagefter var der en sekvens med Ole Sohn, hvor ministeren lovede at iværksætte dialogmøder mellem teleudbydere og kommuner for at komme mobilhullerne til livs.

Ordet mobilhul findes ikke i en ordbog, men er udtryk for newspeak. Dvs. at man værdilader et ord og en situation på en måde, så alle erklærer sig enige, uden at der behøver at blive fremført argumenter og beviser. Newspeak er udbredt inden for bl.a. politik, erhvervsliv og marketing. Mobilhul må nødvendigvis opfattes som en mangel - som skal udbedres (uden diskussion). Men tænk, hvis sagen forholder sig omvendt, at mobildækningen er så udbredt og omfattende, at den udgør en sundhedsrisiko for levende væv?

Mobilhullerne vil altid findes i områder, hvor der er få kunder. Hertil er opførelsen af mobilmaster for dyre for teleselskaberne. Interessant er det, at TV-indslaget på DR viser, hvor stor betydning forbrugerne har - for de er kundegrundlaget. Det fortæller også, at borgerne i fællesskab har mulighed for at få indflydelse på mobildækningen eller mobilstrålingen - ved at beslutte med dankortet.

Telia fører i øjeblikket en aggressiv kampagne, der skal sikre flere kunder og dermed flere penge til en virksomhed i krise. Telia vil som den eneste teleudbyder oprette 4G dækning på Lolland og Falster. 4G er en infernalsk radiofrekvent stråling - det er muligt at lytte til 4G signaler via en smog detector. Overvej som forbruger, hvad du får for pengene: 1) en hurtigere og mere stabil forbindelse, 2) et økonomisk fordelagtigt tilbud, 3) en kraftigere bestråling. Svaret er nej til 1 og 2 samt ja til 3, hvis der sammenlignes med Seas-Nve's tilbud om fibernet.

Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse mener ikke, at radiofrekvent stråling udgør en sundhedsrisiko, men det gør WHO. Danmark har grænseværdier for radiofrekvent stråling, der ligger 100-1000 gange højere end grænseværdierne i Tyskland, Frankrig, Kina og Rusland. I disse lande er der forbud eller restriktioner mod brug af trådløse teknologier i skolerne. Hvem skal man tro? I denne sammenhæng er det glædeligt, at Folketidende med artiklen "Mor er bekymret for mobilstråling" har afsat journalist og spalteplads til at belyse strålingen fra trådløse teknologier. Artiklen giver et svar: Mærk efter i din krop.