Nåede du det, du ville?
Efterårsferien er slut og vi skal alle tilbage i rillen.
Nåede du alle dine planlagte projekter eller gik det, som det plejer? Hverdagen banker på døren og vi skal i gang igen med job, børneinstitutioner, skole og hvad vi har af daglige gøremål. Trædemøllen skal i gang igen.
Jeg nåede ikke alle mine planlagte projekter, som vil trykke min samvittighed. Til gengæld fik børnene en forhåbentlig god efterårsferie, som de husker. Corona-tiden sætter sine nødvendige begrænsninger i udfoldelsesmulighederne, så den har i vores familie stået på hjemme-ferie i bedste familie-hygge-stil.
Sådan en ferie har også den sidegevinst, at mor og far ikke skal bekymre sig om at kunne falde i søvn, når der er ro i huset kl. 22. Festen starter alligevel kl. 6 næste morgen, så det er bare om ”at holde armene inde i vognen”.
I dette lys er hverdagen nem og overskuelig. Faste rammer med aflevering og hentning. Arbejdet fylder tiden ud og fritiden går med transport, madlavning, lektielæsning og madpakkesmøring - hvor nemt kan det være?
Jeg nåede ikke, hvad jeg ville, men jeg nåede det vigtigste; min familie.
John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet