Når inklusion bliver til eksklusion

Guldborgsund kommunes børne- og undervisningsudvalg barsler nu med yderligere besparelser, der især har til hensigt at ramme de mest udsatte børn i kommunen. Tidligere lod udvalget de handicapede børn lide under omlægningen af specialtilbudet Solsikken til et alm. dagtilbud og hvad der derved medfulgte af forringelse. Men nu er tiden kommet til de næste børn i rækken.

 

Faldende børnetal fremstilles som årsagen til de nødvendige tiltag, hvilket i sig selv, trods sin neoliberale fordring, må antages at have hold i virkeligheden. Hvad der dog ikke har hold i virkeligheden er udvalgets brug af begrebet inklusion. Udvalget ønkser minigrupper placeret rundt i kommunens største integrerede børnehaver og forsøger med begrebet inklusion, at skabe illusionen om at man kan håndtere kommunens svage børn, ved at lade dem integrere i kæmpebørnehaverne i halvlukkede enheder. Disse halvlukkede enheder opfylder dog på ingen måde de svage børns nødvendige behov for små trykke rammer, med dedikeret personale, der har kendskab til det enkelte barns behov. Tværtimod bliver disse minigrupper, omgivet af begrebet inklusion, der skal give illussionen om at disse minigruppe børn, langsomt kan insluses fra grupper på 8 børn til grupper på op til 30 børn. Det mindste kendskab til de børn der kan placeres i minigrupper, vil dog vise at de på ingen måde vil have gavn af denne påtagede inklusion.

Bullerhuset har tidligere stået som et fyrtårn, når arbejdet med de svagere børn skulle frenhæves. I Bullerhuset har det grundet de små rammer og det dedikerede personale, været i stand til at håndtere de svagere børn og skabe trykke rammer, for derved at sikre disse børns overgang fra børnehavebarn til skolebarn. Hvis kommunen vælger at lukke Bullerhuset, sætter man endnu en hindring for kommunens svageste børn og fjerner samtidig byens eneste reelle mulighed for trykke rammer. I stedet tilbyder man et hult alternativ, under titlen inklusion. Men i realiteten bliver denne inklusion en eksklusion af kommunens svagest børn og forældrenes valg til at vælge et lille og trykt dagtilbud.

 

Rasmus Birch

Ny kirstinebergvej 5

4800 Nykøbing F.

Offentliggjort Sidst opdateret