Nedsættelse af generationsskifteskatten forgylder de rigeste
Arbejdsfri indtægter bør beskattes for at skabe lighed og styrke sammenhængskraften i Danmark. Talrige studier har påvist det skadelige i den stigende ulighed og den mindskede sociale mobilitet.
Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at sænke arveafgiften fra 15 til 5 procent. Nedsættelsen vil være en gave til de allerrigeste danskere. Nedsættelsen vil koste statskassen 1,7 milliarder kroner i 2018-2019 og 1 milliard kroner om året fra 2020 og frem.
Forslaget er fremført af et lobbyarbejde som startede i 2012, da 13 af Danmarks rigeste familieejede virksomheder som Lego, Danfoss, Bestseller, Foss, Jysk m.fl. gik sammen i lobbygruppen ‘Vækst i Generationer’. Iflg. Berlingske Business har virksomhederne samlet en formue på kr. 161 milliarder.
En ting er selve beløbet og hvordan pengene ellers kunne være brugt – en anden ting er den måde, hvorpå arveafgiften direkte favoriserer de velstående i landet og ovenikøbet er resultatet af en målrettet lobbykampagne.
Disse stenrige familier og tusinder af mindre familieejede virksomheder vil regeringen og Dansk Folkeparti nu række en hjælpende hånd til at gennemføre billigere generationsskifter.
Men hvorfor skal folk, hvis forældre eller fjernere forfædre har skabt eller købt en virksomhed, dog betale lavere arveafgift end andre danskere?
John Wennerwald
Regionsrådskandidat i Region Sjælland for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde