Nej tak til roekørsel om natten
Nordic Sugar har søgt Miljøstyrelsen om tilladelse til roekørsel alle 7 dage i ugen, 24 timer i døgnet, i kampagnen som varer ca. 4 måneder.
Ligeledes ønsker Nordic Sugar at overtage roekørselen og vil benytte lastbiler. Lastbilerne skal køre med større læs og dermed færre antal ture. Jeg forventer at der i behandlingen af ansøgningen også indgår et svar på om disse ”større læs” vil belaste byens vejnet yderligere.
Uforståeligt hvorfor denne omlægning er nødvendig. Landmændene har hidtil leveret roerne til sukkerfabrikken og ifølge oplysninger har sukkerfabrikken aldrig manglet roer, mange landmænd har selv køretøjer til transporten så hvorfor skal de dog ikke fortsætte med dette?
SF ønsker ikke at der skal køre store lastbiler med roer midt i nattesøvnen, igennem meget tæt bolig bebyggelse 24 timer i døgnet i mange måneder.
Lolland kommune vil gerne fastholde og tiltrække nye borgere også i Nakskov – og en sådan nattekørsel fremmer ikke bosætningen.
Rapporter påviser at støj fra trafikken er den væsentligste kilde til generende og sundhedsskadelig støj i Danmark.
Marianne de la Motte
Medlem af Lolland byråd for SF
Skalkenæsvej 13
4900 Nakskov
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker