Oprydning efter brystkræftsskandale
Regionsrådet i Region Sjælland har afsat 10 mio. kr. til det billeddiagnostiske område.
Årsagen er, at regionsrådet vil styrke området generelt og samtidig nå til bunds i skandalesagen om de mangelfulde brystkræftsundersøgelser, som foregik frem til 2017.
Alle partier undtaget Enhedslisten står bag den nye budgetaftale i Region Sjælland, som omfatter mange tiltag udover en styrkelse af det billeddiagnostiske område. Den historisk gode økonomiaftale mellem Danske Regioner og den nye regering har muliggjort et løft på 175 mio. kr. til regionens psykiatri og sygehuse.
Som en konsekvens af skandalen om de mangelfulde brystkræftsundersøgelser, som foregik frem til 2017, besluttede regionsrådet i foråret en 7-punktsplan til genopretning af området. Sagen og genopretningen har medført et ekstraordinært stort pres på personalet på den radiologiske afdeling på Ringsted Sygehus.
Sygehuset får derfor ekstraordinært 10 mio. kr. til at overkomme de ekstra udgifter i forbindelse med sagen og til en generel styrkelse af driften.
Arbejdet med at sikre en høj kvalitet inden for brystkræftsundersøgelser fortsætter.
John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker