Pensionisterne er glemt
Regeringens skatteudspil, som blev lanceret i sidste uge, forbigår pensionisterne.
Derimod er der skattelettelser til folk i arbejde ved bl.a. fjernelse af loftet på beskæftigelsesfradraget og en hurtigere lettelse af topskattegrænsen, fjernelse af skat på fri telefon, fradrag for pensionsindbetalinger og billigere biler. Alle forslag som mest gavner de rigeste i vores samfund.
Borgerne udenfor arbejdsmarkedet bliver forbigået inklusiv de mennesker, der har arbejdet og betalt skat hele deres liv; pensionisterne. 1.000.000 pensionister forbigås fuldstændig i regeringens skatteudspil.
Det er et skævt udspil, når det kun er folk i job, som bliver begavet.
Finansminister Kristian Jensen erkender at udspillet er ulighedsskabende og den liberale tænketank Cepos har påvist, at det er det mest ulighedsskabende udspil siden Anders Fogh tiden og forårspakke 2001.
Arbejderbevægelsens erhvervsråd har beregnet, at alene fjernelse af loftet for beskæftigelsesfradraget betyder, at de 1.000 lønmodtagere, som har de højeste lønninger i landet, i gennemsnit vil få en årlig gevinst på kr. 190.000,-. Personer, som tjener under kr. 342.700,-, får ingen gevinst.
John Wennerwald
Regionsrådskandidat for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned