Pisk eller almen kløgt
Som kommentar til regeringens uigennemtænkte stramninger,tillader mig at minde om at stramninger på kontanthjælps- og dagpengeområdet har medført at der pt er 150.000 danskere, der ikke længere modtager nogen form for forsørgelse og derfor lever af familie, venner og bekendte. Så den måske noget naive forestilling om at folk nok skal finde et job, hvis vi reducerer ydelserne eller man i øvrigt bliver fuldfed at gå ledig, holder simpelthen ikke.
Der er efter Enhedslistens vurdering behov for at der skabes enighed i det nye byråd omkring en langt mere ambitiøs erhvervs- og arbejdsmarkedspolitik, hvor der i langt højere grad satses på efteruddannelse i forhold til ledighedsgruppen, samt hvilke redskaber der tages i brug for at skabe forudsætninger og rammer for at den stadigt voksende ledighedsgruppe af unge kommer i gang med f.eks en erhvervsuddannelse. Redskabet man hidtil fra statens side har anvendt har typisk været en opgradering af et 2 tal via VUC/ produktionsskole, men det gode spørgsmål er om dette er tilstrækkeligt til at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse ol. idet denne gruppe, udover fagligt efterslæb, har andre sociale udfordringer. Den nye PGU er uden tvivl et godt tiltag for denne målgruppe, men spørgsmålet er om denne indfanger de svageste ?
Erhvervspolitikken skal geares i forhold til det samarbejde Guldborgsund kommune har igangsat med Roskilde Universitetscenter, der bla.skal fungere som katalysator og varetage analyser af erhvervs- og uddannelsestiltag - herunder baggrund og årsager til at f.eks CELF oplever dalende elevtilgang.
Når disse forudsætninger kommer i spil vil Guldborgsund kommune på sigt få en mere kvalificeret arbejdskraft, fastholde og udvikle uddannelsessystemet, en bredere erhvervsudvikling, mere omsætning og bedre økonomi for kommunen og ikke mindst være mere attraktiv for nye virksomhe-der, der ønsker at bosætte sig i Guldborgsund kommune.
Men det forudsætter fremfor alt at man politisk ønsker at investere i fremtiden og dermed de mulighe- der, der i Guldborgsund.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned