Psykiatrien får et løft
I de kommende år får psykiatrien et velfortjent løft.
I forsøg på at rette op på mange års nedprioritering af det psykiatriske område, har Regionsrådet de seneste år friholdt psykiatrien for besparelser. Det har betydet et lille skridt i den rigtige retning, men ikke nok.
Økonomien for 2021 er netop forhandlet på plads i Region Sjælland, og psykiatrien får i 2021 tilført 70 mio. kr. stigende til 92 mio. kr. i 2024.
Pengene skal blandt andet gå til flere medarbejdere, styrket retspsykiatri og et bedre samarbejde med kommunerne og almen praksis.
Økonomien i Region Sjælland er robust. På grund af en sikker politisk linje, er det muligt at skabe udvikling på forskellige områder. Psykiatrien er i denne forbindelse i fokus og indsatsen er tiltrængt.
Rekrutteringen af nyt personale har gennem længere tid været svært. Denne økonomiske indsprøjtning skulle gerne forbedre arbejdsmiljøet, så mulighederne for at fastholde og ansætte personale styrkes.
John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde