Rammerne bliver sprængt af succes
Det gode sundhedspersonale i Region Sjælland ønsker at tilbyde det bedste af det bedste for patienterne.
Derfor behandler de flere, og flere komplicerede sygdomsforløb end for få år tilbage. Ny og bedre medicin af høj kvalitet benyttes konsekvent med bedre behandling til følge.
Sundhedspersonalet i Region Sjælland har effektiviseret og optimeret arbejdsgange for at skabe økonomisk balance i budgetterne bl.a. i forbindelse med to pct. produktivitetsstigningningskravet.
I 15 år har sygehusene hvert år øget produktionen med to pct. uden brug af flere ressourcer. Grænsen for effektivisering er derfor ved at være nået.
Hvis succesen med flere behandlinger og ny medicin skal fortsætte i 2019 og årene fremover, er der desværre udsigt til en ekstraregning.
Som det ser ud nu med de forventede behandlinger, medicinudgifter og andre krav, er der et budgetunderskud på 245 millioner kroner i 2019.
Jeg mener, at vi fortsat skal levere de bedste behandlinger og at vi må betale prisen. Spørgsmålet er om regeringen også ser sådan på det, når økonomiforhandlingerne om sundhedsvæsenet går i gang.
John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker