Rod i hjemmeplejen

Det er rystende at læse den undskyldning, Bente Hansen har fået fra hjemmeplejen i Guldborgsund Kommune. Bente Hansens 95-årige mor Karen Andersen måtte i flere timer ligge hjælpeløs på gulvet med en brækket hofte, uden at nogen i hjemmeplejen reagerede de fem gange, hun brugte sit nødkald for at få hjælp.

Karen Andersen er i dag død, og datteren Bente Hansen sidder tilbage med en meget dårlig oplevelse af hjemmeplejens indsats, hvor svigt på svigt tilsyneladende kostede Karen Andersen livet. Oplevelsen bekræftes af den redegørelse, den lokale leder af hjemmeplejen har sendt til datteren. I brevet hedder det blandt andet: ”…at der i sagen ikke er handlet tilstrækkeligt samvittighedsfuldt og omhyggeligt ved varetagelsen af nødkaldet,” skriver den ansvarlige leder Karen Daverkosen.

I det hele taget tegner redegørelsen et billede af en hjemmepleje, der ikke fungerer optimalt og må efterlade brugere af hjemmeplejen med en utryg fornemmelse. Kan det blive mig næste gang, der bliver udsat for det samme svigt, når jeg har brug for hjælp?

Det er et svigt, der ikke må ske. Intet kan undskylde et så fatalt svigt af en hjælpeløs kvinde, der stolede på at hjælpen altid var nær, når hun trykkede på nødkaldet. Det er jo netop formålet med et nødkald, at der kan tilkaldes hjælp akut. Det er de svage ældres tryghed.

Guldborgsund Kommune beklager dybt sagen og undskylder overfor den efterladte datter. Men en undskyldning bringer ikke Karen Andersen tilbage, og derfor er det ikke nok. Er der tale om et enkeltstående tilfælde, hvor en serie af uheldige omstændigheder fører til svigtet af Karen Andersen?

Eller kan det ske igen, fordi der er skåret ned på ressourcerne og medarbejderne ikke kan nå at løse opgaverne indenfor den afsatte tid?
Hvordan kunne det overhovedet ske og kan det ske igen?
Meget gik grueligt galt i Karen Andersens sag, og noget er tilsyneladende galt i hjemmeplejen siden det kan ske. Kommunen opfordres til at sætte en undersøgelse af hele forløbet i gang, for at sikre at det ikke kan gentage sig.

Et nødkald er et nødkald, og skal tages seriøst hver gang. Hvis ikke er det svært at se værdien af nødkaldsordningen, hvis der ikke bliver reageret samvittighedsfuldt og omgående, når der kaldes på hjælp.