Roekørsel på Varkausvej i Nakskov
Det var med nogen forbavselse, at jeg læste stykket om roekørslen i Folketidende i lørdags. Jeg er jo formand for Vejforeningen Varkausvej-Tollesensvej, og foreningen har intet haft med det foreslåede om en ny vej at gøre. Det er faktisk efter vor mening et usandsynligt dårligt forslag, der ikke vil løse nogen af de problemer, der findes. Hvor Miljøstyrelsen har fået den idé fra, står hen i det uvisse.
Foreningen kan selvfølgelig på ingen måde gå ind for en løsning, der ikke hjælper beboerne på Tollesensvej.
Vi har netop haft et bestyrelsesmøde om sagen, hvor vi så på de mulige løsninger. Da det er umuligt at flytte tilkørslen til sukkerfabrikken ind på fabrikkens grund, er vores konklusion, at der ikke er nogen nye vejføringer, der er er brugbare, idet ingen af dem hjælper Tollesensvej.
Efter foreningens mening er der ikke noget alternativ til den nuværende kørsel ad Varkausvej og Tollesensvej. Vi har i år lagt mærke til, at lastvognene kører pænt og ikke støjer nær så meget som traktorerne. Derfor vil foreningen gå ind for den nuværende rute, såfremt fremtidens kørsel kun finder sted med lastvogne.
Fabrikken har fået tilladelse til at køre alle ugens dage mellem 6-22. Det vil hjælpe på foreningens velvilje, hvis kørslen stoppede f.eks. kl. 20, og at kørslen om søndagen var indskrænket til et antal timer midt på dagen.
Henning Bech Johansen
Formand Vejforeningen Varkausvej-Tollesensvej
Varkausvej 3
4900 Nakskov
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde