Sådan behandler Guldborgsundkommune sine gamle!
Jeg må sige, at politikerne og embedsværket i Guldborgsund sparer, så det er lige før en hvis del kan ses gennem bukserne. Jeg blev virkelig hel vild rasende, da jeg i går hørte, at svagtseende ældre, både dem som bor hjemme og på plejehjem, skulle tilbagelevere et forstørrelsesglas retur, for kommunen havde ikke råd til at borgerne kunne få denne. Jeg kender ikke prisen for sådan en, men jeg kan ikke forestille mig at den koster så meget, eller at der er så mange borgere i Guldborgsund kommune som er svagtseende, at det kan vælte kommunens budget eller årsregnskab.
Jeg fatter slet ikke, at man vil ødelægge et ældre svagtseendes mulighed for at have en bare nogenlunde værdig tilværelse. Det er vel for pokker da et hjælpemiddel. Jeg synes embedsfolk og politikerne skulle skamme sig. De ældre har vel også en form for krav på en smule menneskeret. Hvorfor skal alt tages fra de ældre, jeg spørger bare. Hvordan vil I have det, I som har taget denne umenneskelige beslutning, hvis I på Jeres gamle dage, skal sidde i en stol uden mulighed for at orientere Jer om noget. Men bare skal sidde og trille tommelfingre. Tror I virkelig det er sjovt. Vore dages politikere har fuldstændig glemt, at det ikke er alle ældre, som har en stor pension på bagen. Arbejdsmarkedspensionen kom først til i 1990´erne. Det vil sige alt det I forventer og går ud fra, har en skævvridning, fordi I forestiller Jer noget andet. Mon ikke I skulle tage det fratagne forstørrelsesglas op til en ny vurdering. Det kan da ikke være rigtigt, at fordi mange i denne gruppe ikke protesterer eller råber højt, så vælger I at bespare området selv om det drejer sig om små beløb.
Ønsker I virkelig, at de gamle svagtseende borgere skal sidde og føle de kun er til last, og dermed ikke har ret til en lille smule livskvalitet? Jeg spørger bare. Jeg synes, det er en ynkelig disposition Guldborgsund har taget. Men hvad pokker gør det for Jer, I har jo Jeres på det tørre. Og jeg er helt sikker på, at I ikke engang ville tilbyde Jeres hund eller kat eller andet kæledyr for den sags skyld skal ende sin tilværelse på den måde. NEJ SÅ VILLE I SØRGE FOR EN AFLIVNING PÅ EN HUMAN MÅDE sikkert med en tilhørende bisættelse i rette stil.
FØJ - siger jeg!
Ketty Keller
Pilevænget 42
4930 Maribo
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde