Skinner frem for bus
Regionsrådet har besluttet at arbejde videre mod en renovering af Østbanens skinner.
Jernbanen som hedder Østbanen kører fra Køge i nord til Stevns i øst og Faxe i syd. Skinnerne er fra 1981 og tyndslidte. Klar til udskiftning.
Regionsrådet har fået udarbejdet en undersøgelse, som beskriver omstændighederne ved en renovering og en alternativ løsning i form af en BRT-busløsning. Undersøgelsen viste blandt andet, at renovering af skinnerne er væsentligt billigere i anlæg, men en smule dyrere i drift. Tidsmæssigt er en renovering også at foretrække, da arbejdet vil være fire år hurtigere færdigt end en etablering af BRT-busløsning.
Økonomien i renoveringen er dog problematisk. Region Sjælland har ikke økonomi til en renovering af skinnerne og ej heller til etablering af en BRT-løsning. Hvis Regionen selv skal finansiere udgiften, så vil al andet kollektiv transport, som regionen har ansvaret for, stå stille i anlægsperioden.
Det er nødvendigt med en økonomisk hjælpende hånd fra Folketinget. Hvis Folketinget skaffer de nødvendige 500 millioner kroner, kan renoveringen være færdig i sommeren 2022.
John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker