Spar ikke på erhvervsskolerne
Der bliver stadig færre penge pr. elev på erhvervsskolerne - på trods af løfter om det modsatte.
Det var god musik, da regeringen og Dansk Folkeparti blev enige om at stoppe de årlige to-procents besparelser på erhvervsuddannelserne. Ifølge tal fra Undervisningsministeriet får erhvervsuddannelserne alligevel 3.500 kroner mindre per elev næste år. Årsagen er at regeringen nedlægger en tilskudspulje til erhvervsskolerne på 173 millioner kroner om året.
Danmark har brug for, at der bliver uddannet flere faglærte, og det forudsætter, at der er kvalitet i undervisningen, så virksomhederne kan samarbejde med erhvervsskolerne.
De seneste års besparelser på skolerne, har gjort det svært for erhvervsskolerne at tiltrække og fastholde de dygtigste undervisere, og samtidig investere i tidssvarende udstyr.
Uddannelse er hvad vi skal leve af, og med en uddannelse følger lavere ledighedsrisiko og højere løn. Det kan på alle måder betale sig at uddanne vores unge mennesker.
Hvis vi skal i mål med at 25 pct. af de unge skal vælge en erhvervsuddannelse i 2020, og sikre grundlaget for fremtidens produktion i Danmark, er det ikke klogt at spare på erhvervsskolerne.
John Wennerwald
Regions- og byrådsmedlem for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker