Annonce
Debat

Specialskolen Lolland - er der udvist rettidig omhu?

Rettidig omhu?

Formanden for Børne og Skoleudvalget fortæller i Folketidende d. 18.12 at vi skal finde ud af hvad der fortsat giver problemer, selv efter der er tilført ekstra økonomiske ressourcer til Specialskolen.

Udfordringen er at problemerne i høj grad ikke alene handler om tal i et budget. Det handler om 192 børn og skæbner. Det handler om børn og unge, hvis adgang til at få folkeskolens afgangseksamen er enormt begrænset. Det handler om børn som ikke modtager lovpligtig undervisning efter folkeskoleloven. Det handler om børn der fritages fra undervisningspligtige fag – uden forældrenes samtykke. Det handler om børn der ikke kan rumme at være i skole på fuld tid – pga. uro, skiftende personale, manglende struktur og tryghed. Det handler om børn, der ikke modtager den specialpædagogiske bistand som rummer de helt særlige opgaver en Specialskole forventes at kunne løse – herunder praktisk hjælp. Det handler om børn der bliver syge, stressede, sættes tilbage i udvikling, mister kompetencer og mistrives i en sådan grad, at det går udover hele familiers trivsel. Det handler om børn der ofte ikke er i stand til at sige fra og er dybt afhængige af at der er kompetente voksne omkring dem, der varetager deres behov, udvikling og trivsel. Det handler om forældre, som allerede befinder sig i en vanskelig livssituation, hvilken udfordres yderligere mht. at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet, fordi de har børn i mistrivsel.

Det handler også om medarbejdere i Specialskolen, som af angst for repressalier anonymt fortæller om manglende inddragelse i etableringen af de nye Specialtilbud, som beskrives som et uærligt projekt. De fortæller at de langt fra har de bedste rammer og muligheder for at sikre børnene den bedst mulige skoledag og listen med advarselstegn slutter ikke der. Medarbejdernes udsagn og bekymringer bakkes op af både Lærerforeningen og BUPL.

Børne og skoleudvalget beretter at de mener der er udvist rettidig omhu, idet man overførte midler til Specialskolen, straks man blev opmærksom på forringelser og underfinansiering af tilbuddet. Virkeligheden er dog at helt tilbage i november 2019 sendte Centerafdelingens forældreråd et høringssvar, hvori der spørges ind til hvordan man vil arbejde med børnene, personligt, socialt og fagligt i de nye tilbud. Samt hvordan man vil evaluere trivsel og udvikling hos børn og personale. Det var vanskeligt at gennemskue hvad de enkelte tilbud helt konkret skulle indeholde. Beskrivelserne var mangelfulde. Alligevel valgte Børne og skoleudvalget af gå videre med tilbuddene i Tilbudsviften, uden at forholde sig yderligere til de indkomne høringssvar.

Ved budgetforhandlingerne til 2021 gjorde Specialskolens bestyrelse opmærksom på Specialskolens budget for 2020, som allerede var overskredet markant. Allerede dengang var bekymringen at det kommende budget ville tage udgangspunkt i budgettet for 2020, hvilket havde vist sig umuligt at drive skole for. Der skulle altså gå et helt år yderligere, før Børne og skoleudvalget reagerede på underfinansieringen. Er det rettidig omhu?

Er der tale om rettidig omhu, når medarbejderne fortæller om en etablering af specialtilbud uden vidensgrundlag og pædagogiske metoder?

Er der tale om rettidig omhu, når nuværende formand for Børne og skoleudvalget tilbage i 2019 bestilte en risikovurdering, som konkluderede at hvis man gennemførte planlagte ringere normering i specialtilbuddene ville konsekvenserne bl.a. være forringelse af arbejdsmiljø både for medarbejdere som elever. At tilbuddet går fra pædagogisk udviklende læring til pædagogisk tilsyn. Øget risiko for optrapning af magtanvendelse. Eleverne vil opleve mindre fokus på deres trivsel og læring. Kan opleves som truende for deres udvikling.

Er der tale om rettidig omhu, når man opretter en ny specialskolestrategi som i høj grad fokuserer på styring af udgifter på specialundervisningsområdet, men i meget ringe grad har fokus på den faglige baggrund og bæredygtigheden i tilbuddene?

Det er på tide at vi taler om essensen af problemerne og hvordan de løses, i stedet for passivt at fokusere på beløb i et budget.

Rikke Østfeldt-Witt

Vindeholmevej 12,

4900 Nakskov

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus og Villa Marina nærmer sig målstregen

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Lolland

"Der kommer hende roebonden"

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0