Svar på kommentarer til mit indlæg om 3 % besparelser.

Offentliggjort Sidst opdateret

Lad mig først sige at det er dejligt når folk læser hvad man skiver, og tilmed har en holdning til indholdet – en holdning de vel og mærke tør melde ud. Jeg sendte mit første indlæg til avisen i søndags, i håbet om at de ville bringe det som læserbrev i papirudgaven. Dette har imidlertid ikke været muligt (hvilket jeg syntes er ærgerligt) Vi kan dog bare lade debatten køre videre her på avisens netudgave, så er den da levende her. Det er ikke helt rigtigt, når det fremføres at jeg først kommer ind i kampen nu. Jeg har haft et indlæg på kommunes bolg vedr. skoledebatten. Det havde jeg 27.04.10. indlæg nr. 309. Her svarer jeg faktisk på Morten Koborg`s opfordring til at ”vi andre” giver vores mening til kende. Jeg forklarer her hvad jeg tror årsagen er til mange skoler tavshed på daværende tidspunkt. Læs gerne dette indlæg. Situationen er ændret fra dengang til nu, det tror jeg alle er klar over. Jeg tror bare mange ikke er helt klar over hvorledes denne nye situation kan komme til at se ud på sigt. Det er jo så her at vi forældre og andre berørte kan debattere på livet løs, for lige nu kender ingen svaret. Jeg giver blot udtryk for min bekymring her, mit ærinde er ikke at lukke nogle skoler. Det må være en politisk bestemt beslutning såfremt det måske (desværre) bliver nødvendigt. At jeg så lige nu er mig selv ”mod” alle jer andre er helt ok for mig, det tror jeg godt jeg kan bære selv om flere indlæg ville nuancere debatten yderligere. Og ja, så kan man godt sige at vi andre er truet nu - og ja, det syntes jeg er den virkelighed som tegner sig lige nu. Her er mine argumenter ligeså legitime som alle andres. Når nu Marlene K. ønsker mig velkommen til virkeligheden og mener at det lige bestemt vil være overkommeligt at finde en løsning i Væggerløse, må jeg sige jeg er en smule uforstående over for dette? Jeg mener nu selv jeg står med begge ben solidt plantet i virkeligheden. Jeg har igennem de sidste 13 år arbejdet professionelt med at forsøge at uddannelsesforberede mange af de unge som ikke har profiteret af folkeskolernes tilbud. Dette er fortsat en meget udfordrende opgave som desværre ikke er blevet mindre i de seneste år. Dette har så ikke så meget med denne aktuelle debat at gøre, så dette gemmer jeg til en anden debat. Tilbage til den virkelige virkelighed: Svaneskolen skal ifølge det nye oplæg finde sammenlagte besparelser i budgettet på 1.549.120. kr. Et så stort beløb kan ikke findes på ret meget andet end lærer lønninger desværre. Det vil for Svaneskolen være 3 lærerstillinger + 300.000. kr. af det ”løse”, dvs. lejerskole, temauger, sportsdage mv. Vores SFO og SFO 2 ligger allerede som en naturlig forlængelse af skolens tilbud. Musikskolen bruger skolen lokaler, ligesom skytteklubben og gymnastikken gør. Ungdomsskolen bruger skolen faciliteter, biblioteket bruger aulaen til teater mv. Rammerne bliver allerede brugt, men kan sikkert sagtens udnyttes mere, det syntes jeg da også ville være optimalt. Jeg har bare vanskeligt ved at se hvordan vil slipper billigere i besparelsen, ved at lade Borgerservice nye faldskærm montere på Svaneskolen? Min oprindelige bekymring i forhold til omlægning af det specialpædagogiske område og den effekt dette får, sammen med udsigten til en 3 % driftsbesparelse og en yderligere besparelse for 8 skolers vedkommende, er for mig en meget dyster fremtidsvision. Her syntes jeg det er ærgerligt at der ikke er nogen som føler lyst til at kommenter på dette område. Det er et område som meget hurtigt bliver aktuelt på alle skoler, uanset omfanget af besparelser. De 6 øvrige skoler som skal finde de største samlede besparelse ifølge det nye forslag, lister jeg lige her. Det kunne være der var nogen fra de skoler som finder anledning til at deltage i debatten. Nr. Vedby skole 2.658.905.kr. Nysted skole 2.188.250.kr. Lindeskovsskolen 1.558.848.kr. Brydebjergskolen 1.288.250.kr. Nørre skole 1.049.608.kr. Sakskøbing skole 762.538.kr. Lad mig få nogle bud på hvordan denne besparelse findes, uden at nedlægge lærerstillinger?

Venlig hilsen Bo Haagen

Lokesvej 14

4873 Væggerløse