Tænk med hjertet

En gang i mellem lander der en sag på lokalpolitikernes bord, hvor der skal tænkes mere med hjertet end med hovedet.

Det er ingen hemmelighed, at Guldborgsund kommune har meget ondt i økonomien, og der skal gennemføres barske besparelser. Sådan er det i mange kommuner.

Men hvor og på hvad skal der spares? Hvad kan undværes og hvad er “overflødig” service, når der ikke er penge nok til at drive kommunen. I aften sidder politikerne i byrådet med en sådan sag.
Det handler om en eventuel lukning af Børne- og Familiecenter Guldborgsund, der tager sig af socialt belastede unge med store problemer. 

I mange år har det været en veldrevet og anerkendt institution, der først blev drevet af Storstrøms amt og nu siden kommunesammenlægningen af Guldborgsund Kommune.

I alle årene har institutionen givet overskud, og været en gevinst for kommunekassen. Centret er blevet drevet rationelt og effektivt, og mange børn, unge og forældre er i årenes løb blevet hjulpet godt videre i livet af centrets medarbejdere.

Men sidste år gik det ned ad bakke. “Kunderne” udeblev - forstået på den måde, at kommunerne holdt op med at henvise børn til institutionen. Det er nemlig dyrt at sende socialt belastede børn på en døgninstitution, og kassen er mere eller mindre klappet i rundt om i kommunerne.

Det er her, at sagen bliver så frygteligt kompliceret og ærgerlig. Alt taler for at det bedste vil være at nedlægge Børne- og familiecenteret ud fra en økonomisk betragtning. Når der ikke er nok “kunder i butikken”, må man skære ned eller måske helt lukke.

Er det så fordi der ikke længere er behov for et sted som Børne- og Familiecenter Guldborgsund? 
Nej - tværtimod. 

Antallet af børn med sociale problemer er steget, og behovet for en omfattende hjælpeindsats fra kommunernes side er absolut ikke blevet mindre.

Den sociale hjælpeindsats lider under kommunernes trængte økonomi, og det er ikke længere hjertet, men hjernens kontante økonomiske kassetænkning, der er tungtvejende, når der skal tages stilling til en social hjælpeindsats overfor et barn eller ung med store problemer.

Vi har set det flere gange og senest med den såkaldte “Brønderslev-sag” med den socialt belastede familie fra Lolland, der levede under meget kummerlige forhold gennem mange år. 

Derfor bør vores lokalpolitikere tænke mere med hjertet end pengekassen, når socialt belastede børn og unge skal have hjælp.