Tidlig overflytning fra vuggestue til børnehave
En undersøgelse fra pædagogernes fagforening BUPL viser, at for at spare penge, sender flere kommuner vuggestuebørn i børnehave (hvor der er færre pædagoger end i vuggestuerne) før børnene er fyldt tre år.
Det er en forkert vej at gå, fordi vi taler om helt små børn med andre behov end et børnehavebarn. Nogle af dem er endnu ikke blefri, og mange af dem er i en udvikling, hvor de f.eks. stadig skal have hjælp i garderoben til at tage tøj på. Det er børn, der har brug for, at der voksne nok til at tage sig af dem.
I nogle kommuner betyder det helt konkret, at der er to voksne til at passe 18-20 børn under 3 år.
Siden 2008 er der sket en tredobling af antallet af kommuner, hvor børnene starter tidligere i børnehave.
Følgende kommuner i Region Sjælland flytter barnet før barnet fylder 3 år:
Holbæk
Sorø
Ringsted
Solrød
Stevns
Vordingborg
Guldborgsund
Lolland
Følgende kommuner i Region Sjælland overflytter børnene, når de fylder 3 år:
Odsherred
Kalundborg
Slagelse
Næstved
Køge
Faxe
Lejre
Roskilde
Greve
Jeg mener, at den tidlige overflytning må stoppes, så børnene får tid til at udvikle sig.
John Wennerwald
Regionsrådskandidat i Region Sjælland for Socialdemokratiet
Mosevænget 28
2680 Solrød Strand
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker