Tre gange øv

Forventningen var skruet højt op, og alt andet end en sejr ville være en stor skuffelse. Den sidste gruppekamp skulle vindes og holdet var videre i VM-turneringen i Sydafrika. Det ville blive svært, men ikke umuligt.

Det er kampen mellem Danmark og Japan vi taler om – eller for den sags skyld Italien mod Slovakiet og så var der jo også lige Frankrig mod Sydafrika.

Alle store fodboldnationer, der trods ringe resultater i de første to kampe, kunne gå videre med en sejr i sidste kamp mod lette modstandere. I dag kender vi sandheden: Den gik ikke – vi er ude af VM.

Danmark tabte stort til et effektivt japansk hold. Ja, det var nærmest pinligt på linje med den meget overraskende VM-exit fra de italienske verdensmestre og det endnu mere pinlige franske exit af arrogante tøsedrenge, der ikke engang gad spille fodbold.

Det er bare en ordentlig omgang øv, at fodboldlandsholdet i aftes røg ud af den sydafrikanske vinter og hjem til den nordlige slatne udgave af sommer. Øv og atter øv. Endnu en gang må vi som nation sande, at vi på trods af vores selvopfattelse indenfor fodbold desværre ikke hører hjemme i verdenseliten.

Vi vandt ikke VM i fodbold. Det var der nok heller ikke mange, der havde forventet – men alligevel. Vi lever på håbet om de store bedrifter og dansk uovervindelighed, og det er derfor, vi bliver så utroligt skuffede, når det ikke går godt.

Fodbold er noget stort og endnu større end spillet på banen. Det er nationens ve og vel, der kæmpes om på banen. Går det godt for holdet, går det godt for os alle. Vores velbefindende som nation er identisk med graden af selvtillid og sejr på landsholdet.

Nu har vi tabt og det er helt legitimt at være skuffet og ked af det. Det var bare for dårligt, når nu vi gik efter at vinde. Realismen ramte Danmark som en forhammer i aftes, og det kan være en frygtelig oplevelse – fordi vi alle er magtesløse.

Selvfølgelig er det rart at komme i samme klub som Frankrig og Italien – sidste VM’s finalister. Så er vi ikke alene om at have floppet. Men det fjerner ikke skuffelsen og atter øv.