Ufattelig katastrofe

Vi har brug for mirakler, når der sker naturkatastrofer. Den slags mirakler, der giver en troen tilbage på, at der findes en mening med det hele og en højere retfærdighed. Her tænkes ikke på Gud, men de lyspunkter i en meget tragisk begivenhed, som vi er vidner til i forbindelse med naturkatastrofen i Haiti.

Når alt håb er ude, og vi har afskrevet at finde flere overlevende - finder man alligevel overlevende i de sammenstyrtede bygninger i hovedstaden Port au Prince.

I aftes jublede hele Danmark og for den sags skyld resten af verden. Den danske FN-ansatte Jens Tranum Kristensen blev efter fem døgn, hvor han var levende begravet i det sammenstyrtede FN-hovedkvarter, reddet ud i live. I live efter fem døgns mareridt begravet og uden udsigt til at kunne komme fri af murbrokkerne.

Det er den slags mirakler, vi har brug for. Når det ovenikøbet er en dansker, der bliver reddet lang tid efter, man normalt kan finde overlevende, bliver katastrofen i Haiti meget nærværende.

Det er noget underligt noget, men et enkelt dansk mirakel kan gøre en meget stor forskel på, om vi “gider” engagere os i en naturkatastrofe mange tusinde kilometer væk. 100.000 eller flere frygtes dræbt, og alligevel er det en overlevende FN-ansat og en kendt tv- og filmmand, der gør forskellen på, om vi vil give penge eller ej.

Nu sætter vi det på spidsen, men erfaringen er, at der skal nærvær til, før vi går til lommerne og giver penge til redningsarbejdet. 

Redningsarbejdet er i fuld gang, og FN’s generalsekretær betegner jordskælvet som en af de værste naturkatastrofer, FN har skulle håndtere. Stort set intet fungerer i landet, og det gør rednings- og nødhjælpsarbejdet meget svært. 
Danmark er gået massivt ind i arbejdet for at hjælpe haitianerne efter den nærmest dommedagsagtige katastrofe, der har ramt det forarmede og nedslidte land. Pengene strømmer ind til alle nødhjælpsorganisationer via sms, netbanker og indsamlinger. Regeringen har også givet penge, og en lang række danske nødhjælpsspecialister er allerede ankommet til øen Hispaniola, hvor Haiti ligger.

Vi sidder hver aften i vores varme stuer og ser katastrofen på tv. Frygteligt ser det ud, og den dårlige samvittighed bliver berørt. Skal jeg give et bidrag til indsamlingen?
Der skal herfra lyde en uforbeholden opfordring til at støtte indsamlingerne - selv det mindste bidrag kan gøre en forskel.