Undersøgelses kommissioner !!!

Så står kommunalvalget for døren, hvem skal jeg stemme på?

Offentliggjort Sidst opdateret

For mit vedkommende kan jeg ikke stemme på siddende byrådsmedlemmer, sådan som det over de sidste 4 år har flydt med sager ang. solcelleparker og vindmølle parker hvor lokalplaner er rendt over ende og naboer til disse er udråbt som værende imod fremskridtet og natur idioter. Det bliver absolut ikke bedre når borgmesterens jord er indblandet samt hans kollegers fra Venstre. Man står som alm borger og tænker, hvad i luften foretager de sig og man gør sig sine mistanker om personlig vinding.

En mindre simpel udvidelse af Danmarks mest eftertragtede sommerhus områder laver borgmesteren også ged i.

Igen ved lemfældig omgang med lokalplaner og eksisterende beboere. Vi må således på nationalt TV se Søren Pind sammen med vores lokale FT journalist udtale at der mildest talt er tale om en skandale, da Søren Pind bliver fortalt at man fra borgmesterkontoret også negligerer stadsarkitektens anbefalinger, samtidig med at man giver udtryk for det modsatte virker det som om Sørens Pinds hjerne står helt af. Hvad sker der i byrådet, ikke en dyt!!! Lige med undtagelse af et Venstre medlem der udtaler, at for såvidt lokalplanernes overskridelser i Vennerslundsagen, er der ingen grund til at tage det op i den ny byrådssamling. Så der fik hun lige igen min hjerne til at slå flik flak.

Så sent som i dag lørdag kan man nu læse, at mens et hus er blevet bygget i henhold til reglerne, er nabohuset langtfra, det har så fået dispensation til at overskride byggereglerne.

Som alm borger må man spørge sig selv hvorfor forholder det sig sådan i Guldborgsund hele tiden? Den mest nærliggende tanke der popper op er korruption i nogle tilfælde en form for nepotisme. Dette må naturligvis aldrig forekomme i et retssamfund.

Mon ikke det nye byråd skulle få nedsat nogle undersøgelses kommissioner, når nu det gamle ikke kan finde ud af det.

Summa summarum, jeg bliver nødt til at stemme på kandidater som aldrig har været i byrådet før, hermed ar anbefalingen givet videre.

Michael Skovbon Nørregårdsvej 46 4990 Sakskøbing