Usandheder om omskæring af drenge
22. juli skrev by- og regionsrådsmedlem John Wennerwald i Folketidende om sin holdning til drengeomskæring. Det er helt legitimt, at John Wennerwald ikke bryder sig om denne praksis, men det er slet ikke i orden at sprede usandheder om en praksis, der deles af en tredjedel af verdens befolkning.
John Wennerwalds påstande om, at ikke-medicinsk drengeomskæring fører til reduceret følsomhed og et forringet sexliv, er det pure opspind. Al seriøs forskning på området viser, at der ikke er forskel på uomskårne og ikke-medicinsk omskårne mænds seksuelle sundhed og oplevelse af sex. Når John Wennerwald påstår, at der efter omskæring dannes hård hud, er der tale om rendyrket fake science.
Faktum er, at ingen nationale sundhedsmyndigheder, herunder vores egen Styrelsen for Patientsikkerhed (tidligere Sundhedsstyrelsen) eller internationale sundhedsorganisationer opfatter korrekt udført drengeomskæring som sundhedsmæssigt problematisk, hverken på kort eller lang sigt.
Udover de estimerede 1000-2000 årlige ikke-medicinske omskæringer omskæres ca. 4000 drenge og mænd årligt i Danmark af medicinske årsager. Forestiller John Wennerwald sig også, at alle disse mænd – i alt omkring ti procent af alle danske mænd – lider under ”hård hud” og et forringet sexliv?
CircumInfo.dk
Ian C Skovsted, Sohail Asghar, Jette Møller, Nanna Solow, Dan Meyrowitsch
c/o Jette Møller, Blågårdsgade 26, 2200 Kbh. N.
www.circuminfo.dk
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker