Normalt plejer sankthansaften at være kold, blæsende og regnfuld. En vejrtype, der står i kontrast med formålet med at fejre sankthans eller midsommeren. I dag skinner solen, og vi får en flot og varm aften. Igen meget paradoksalt i et år, der i den grad har været præget af en lang række af negative begivenheder og en omfattende økonomisk krise.
Ilden er et forsvar mod det onde. Eller omskrevet: I aften brænder vi alle vores sorger og bekymringer af på bålet og sender “heksen” med alt det onde til Bloksbjerg. Selvom der er nok at være bekymret og utryg over, bliver vi nødt til at holde godt fat i det som livet grundlæggende består af og næres ved: Nemlig troen på det gode og troen på det positive.
Selvom mange ting ser sorte ud på den økonomiske front er der heldigvis så mange andre ting, der tegner lyst og positivt. Fordi ud af kriser vokser altid noget bedre.
Det kan for mange være svært at forestille sig efter et første halvår af 2010, der har budt på hård vinter, flere arbejdsløse og offentlige spareplaner i den tunge ende af milliard-skalaen.
“Der er et yndigt land” lyder det så smukt og rammende i vores nationalsang. Og det er det da selvom vi kunne pege på en lang række ting, der trækker i den forkerte retning. Vi bryster os af at være en nation bygget på fællesskab og solidaritet - et samfund hvor de bredeste skuldre skal bære mest, og hvor vi tager os af de svage.
Men fællesskabet er smuldret og vi meler vores egen kage først inden vi - måske - hjælper andre. Sort arbejde florerer som aldrig før, og de fleste synes det er okay, fordi skatten er så høj. Moralen er skredet og loyaliteten overfor fællesskabet er svækket.
Vi kræver alle vores ret, men alt for få yder noget igen.
Derfor skal vi i aften også brænde den dårlige moral og den manglende solidaritet på bålet. Danmark står som nation overfor kolossale udfordringer, og det kræver, at vi står sammen og siger vi om hinanden. Der er for meget “os og dem” og for meget og overfladisk samfundsengagement.
Det er nutidens heks - det er fremtidens mørke. Hvis vi bliver ligeglade og kun har hån og foragt til overs for dem, der gider arbejde for fællesskabets udvikling og samfundets ve og vel, er vi ilde ude.
God sankthans til alle, og lad os håbe, at det er den rette heks, der bliver brændt af i aften.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde