Ved skriverkarlene ikke, at flere abonnenterne sikrer deres løn?

Offentliggjort Sidst opdateret

Forsyningen holder valg til bestyrelsen, og i den forbindelse, må man spørge: Hvad er en ”indivuel kunde”? Er det alle, der betaler vandafledningsafgift? Nu er det jo et kommunalt selskab, der er underlagt byrådet, altså må det også være underlagt valgloven? Derfor må kommunen være forpligtiget til at sende et valgkort til alle de stemmeberettigede, vedlagt en frankeret svarkuvert til en uafhængig valgkommission. Desuden mangler der oplysning om, hvem de 6 opstillede repræsenterer, og hvad de vil ændre! Det kan de godt finde ud af i nabokommunerne! At tvinge borgerne til at køre ud på Forsyningens kontor og stemme, kan kun have et formål: Hindre kritikere i at komme ind! Desuden er det typisk for Guldborgsund kommune atter at belaste pensionisternes pengepung, for at de kan deltage i valget! Man ønsker åbenbart, at den ledige plads skal gå til et partimedlem, som derved kan få lidt ”guld i røv” for i mange år at have været en trofast og tavs medløber. Det er underligt, at avisen bibeholder navnet Folketidende. Med den iver journalister stiller spørgsmål til politikerne, burde avisen hedde ”Dagens Ligegyldigheder”! Utroligt, at journalister kan være uvidende om, at det er borgerne der financierer Forsyningen? Med et underskud på 15 mil kr. i spildevandsforsyningen, burde det være oplagt for en hver journalist, selv med en sløv pen, at det er behov for, at kunderne får flertal i bestyrelsen, og at valget bliver gennemført sobert og demokratisk? Tør avisen spørge borgmesteren, om han vil sikre dette? Han går jo ind for folkeligheden uanset pris!