Venstre og Liberal Alliance langer ud efter den aftale, som De Konservative på Christiansborg har indgået med Regeringen, omkring begrænsninger på planloven - herunder især, at man begrænser muligheden for supermarkeder. Set ud fra et lokalt synspunkt, så er det særdeles vigtigt, og gode nyheder for vores kommunes købstader. Vi har i de sidste år set en markant butiksdød; denne ser heldigvis ud til at være stagneret, men "supermarkeder" kan være med til at lukke endnu flere butikker.
Som borger i en købstad, så finder jeg det utrolig hyggeligt at begive mig på strøgvandring - at opleve mange forskellige butikker, udvalg - og ikke mindst dedikerede sælgere/ekspedienter, som brænder for netop deres fagområde indenfor detailhandlen. Det giver mig som forbruger en meget bedre rådgivning, hvad enten jeg skal have nye cowboy-bukser eller et nyt fjernsyn; men vigtigst af alt, så fastholder det arbejdspladser.
Venstre og Liberal Alliance henviser til, at supermarkeder øger produktiviteten og mindsker forbrugerpriserne; det er jeg ikke uenig i - men det medfører til gengæld også færre beskæftigede i detailbranchen; og en reduktion af lokale arbejdspladser er næppe det vi har brug for, hverken nu eller i fremtiden.
Som konservativ er jeg glad for, og stolt over, at mine partifæller på Christiansborg bekæmper negativ centralisering, og dermed bevarer butiksstrøg i alle landets købsstæder!
Med venlig hilsen
Daniel Blak Pedersen
Byrådsmedlem for De Konservative i Lolland Kommune
Solsikkevej 26
4900 Nakskov
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned