En uge til start: DMI fastholder prognose om Dølle-vejret
Arkivfoto: Claus Hansen
.
Vejrudsigten for markedsdagene ser stadig fornuftig ud.
Med blot en uge til, at årets Døllefjelde-Musse Marked åbner, ser vejrudsigten for Døllefjelde-området på markedsdagene stadig ganske fornuftig ud.
Som vi allerede i går, onsdag, kunne fortælle, så ser det ud til at blive et marked med en del skyer, lidt sol og ikke så meget vind.
Og her et døgn senere er meldingen fra DMI kort fortalt den samme, selvom prognosen nu kigger en dag længere frem og dermed har fået lørdagen med, hvor der jo blandt andet er dame- og herrefrokoster.
Ifølge den nye prognose bliver åbningsaftenen torsdag ganske solrig, indtil solen går ned naturligvis, med temperaturer lige i underkanten af 10 graders varme og svag vind.
Hvis man skal overnatte på markedspladsen, skal man dog være forberedt på, at særligt natten til fredag kan blive temmelig kølig med temperaturer ned til cirka tre graders varme.
Fredag, som både er den første hele markedsdag og samtidig den sidste storebededag, begynder også med masser af sol og temperaturer omkring otte graders varme. I løbet af dagen stiger temperaturen til op omkring 14 grader, men samtidig bliver det overskyet. Det skulle dog holde tørt med en let vind.
Fredag aften falder temperaturen til omkring 10 grader, og ud på natten kan den dale et par grader yderligere, men det skulle stadig blive tørvejr ifølge prognosen.
Lørdagen begynder ligesom fredagen solrigt med temperaturer omkring ni grader, og de stiger til omkring 14 grader først på eftermiddagen, men samtidig forsvinder solen, og det bliver overskyet.
Vinden tiltager en anelse til let til jævn vind.
Der er endnu ikke prognoser for lørdag aften og søndag.
Dølle-markedet varer i år fra torsdag 4. maj til og med søndag 7. maj.
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde