"Kong Pussy" når ikke Dølle

DØLLEFJELDE: En 12-13 stykker. Måske 15. Eller 20, hvis det stikker helt af.

Sådan lyder nogle af meldingerne om det forventede antal fremmødte fra "hovedteltet" på en stille onsdag aften i landevejsriddernes lejrplads, inden det går løs med årets Døllefjelde-Musse Marked.

I den lille lejr i udkanten af markedspladsen er der masser af græs rundt om det fælles "hovedtelt". Hvis de tilgående landevejsriddere skulle ønske at sove i eget telt. Og i år bliver der ekstra god plads. Det tynder ud blandt landevejens frie vandringsmænd og -kvinder.

Generelt blevet færre

- Vi er generelt blevet langt færre landevejsriddere i de senere år. Engang var vi 150 på Dølle, og i år tror jeg ikke, vi bliver mere end 13. Men det er aldrig til at vide, lyder det fra Storken i landevejsriddernes fællestelt på kræmmermarkedet.

- Pussy kommer heller ikke. Han er vist blevet syg, lyder det fra Ulrik.

I fællesteltet florerer der ingen efternavne. Kun vagabondnavne. Ulrik er ingen undtagelse og er pudsigt nok navnet på en kvinde fra Horbelev.

- Hun fik navnet, fordi de blev ved med at pisse og brække sig op af vores telt, lyder det fra Ulriks mand Sten.

Han fik i øvrigt sit ridderlige navn, fordi han tilsyneladende har det med at stene lidt hurtigere end "kollegerne".

Pussy er kongen

Pussy er landevejsriddernes nuværende konge. Og altså tilsyneladende ikke på Dølle i år. En hurtig søgning på "pussy vagabond" kan i øvrigt ikke anbefales. I hvert fald ikke hvis man vil blive i landevejsriddernes verden.

- Men vi har én fra monarkiet, som er her. Det er nasseprinsen, forklarer Storken.

Hvordan Dæksdrengen er endt med at blive kåret som den nuværende nasseprins fortaber sig lidt i virakken omkring gasblus og planlægning af aftensmaden.

Fra Dølle til Hjallerup

- Jeg har gået herfra og til Hjallerup Marked på fem uger, udbryder Sten.

Den tur - fra Dølle til lidt nord for Ålborg - kommer Sten dog ikke til at tage i år. Det er der formentlig heller ikke så mange andre i landevejsriddernes telt, der kommer til at gøre igen.

Tidens tand og udfordringer med helbredet bliver hurtigt nævnt som årsager i den sammenhæng. Men der er mange rejseminder fra turene over den jyske højderyg. Og de sætter hurtigt gang i snakken i fællesteltet. Her var der øvrigt onsdag aften endnu ikke helt overblik over, hvem der var høvding.

- Hvis ikke der er en konge eller regent til stede, så er det den ældste landevejsridder, som også er døbt, der er høvding. Sådan er det, forklarer Storken.