Sundhedsministeren på Dølle: Den mentale sundhed er vigtig
Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sammen med Guldborgsund Kommunes borgmester Simon Hansen (S) og markedschef Per Hansen. Foto: Ingrid Riis
.
Magnus Heunicke gæstede lørdag det store marked - og fik sig en af de berømte Dølle-pølser.
DØLLEFJELDE: Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) gæstede lørdag det store Dølle-marked - og det var en begejstret minister, som var rundt blandt stande, ølboder og meget andet på den livlige markedsplads.
- Efter tiden med corona og nedlukningerne er det bare det så godt at kunne være sammen igen på denne måde. Her er jo noget for alle - det er hele Danmark, som mødes her i disse dage, lød det fra en begejstret minister, der gik rundt på pladsen sammen med borgmester Simon Hansen (S), Guldborgsund Kommune, og markedschef Per Hansen.
Var backstage
Ministeren fik også lejlighed til at være backstage ved den store damefrokost, da 1600 damer festede i Markedsteltet og med godt med vin og øl i glassene.
Det med alkohol handler jo også om den mentale sundhed.
Magnus Heunicke
- Det med alkohol handler jo også om den mentale sundhed. Det skal der være plads til en gang imellem - så længe man er over 18 år. Og det var damerne inde i Markedsteltet, kunne Magnus Heunicke konstatere.
Simon Hansen glædede sig over at kunne vise Dølle-markedet frem for sin partifælle.
- Forleden var statsministeren i Nykøbing, og nu Magnus Heunicke her i dag. Det er dejligt, at ministrene kommer og ser, hvor skønt vores område er, lød det fra Simon Hansen, inden han og sundhedsministeren gik på udkig efter en af de berømte Dølle-pølser.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker