Der er såmænd ikke anderledes
Håndspritten står klar til kunderne lige indenfor døren. Ann Johansen mener, alle passer godt på hinanden og er gode til at holde afstand. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Færre folk på vejene og forholdsregler i butikken. Ellers er ikke meget anderledes for Ann Johansen i Dagli'Brugsen i Rødbyhavn.
RØDBYHAVN For lederen af Dagli'Brugsen i Rødbyhavn, Ann Johansen, er hverdagen ikke forandret så meget - trods coronavirussen.
- Vi får varer hjem, som vi plejer, og sætter dem op på hylderne til kunderne, fortæller Ann Johansen.
- Men der er selvfølgelig mange forholdsregler, vi skal tage, og vi skal gøre tingene med omtanke, tilføjer Ann Johansen med henvisning til restriktionerne i forbindelse med coronapandemien.
Der er sat håndsprit op i butikken, og der er fokus på at holde afstand.
Dagli'Brugsen mærker en lidt øget omsætning i denne tid.
Folk køber større ind, og der kommer flere i butikken.
Det er, som om de lokale ikke vil køre så langt efter deres fornødenheder.
Og så er der en ting mere, Ann Johansen oplever anderledes: Der er usædvanligt tomt på gader og veje, når hun kører til og fra arbejde.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker