Annonce
En forandret hverdag

Hvem sidder der bag skærmen ...

Som så mange andre står Folketidendes journalister i en forandret hverdag. Læs i denne serie af beretninger, hvordan de tackler de udfordringer, det giver.

Af Rikke Søholm,

redaktionssekretær

­

Jeg tænker ofte på Jens Vejmand. Ham, som sidder bag skærmen med klude om sin hånd og læderlap for øjet.

Jeg sidder også gemt bag en skærm med ergonomisk mus og skærmbriller for øjet og forsøger med sproget at trylle de hårde sten om til brød.

Jens Vejmands hårde arbejdsliv kan på ingen måder sammenlignes med mit. For jeg er privilegeret og kan sidde bag skærmen i en varm stue, mæt og tryg, og jeg er medlem af en A-kasse.

Men dræbersneglen corona banker på døren, og jeg hamrer på livet løs på de hårde sten for mit levebrød.

Jeg er på. Klokken er 6. Første skridt i dagens maratonløb er taget, og jeg har heldigvis lynhurtig fibernet. Alt er normalt, bortset fra at jeg er vågnet en halv time senere. Jeg skal jo ikke ud på landevejen for at møde på mit sædvanlige kontor.

Det er nu på spisebordet med udsigt til brændeovn, en smuk rød gård, forårsblomster og nullermænd.

Mails fra kollegaerne med status på siderne i dagens avis er tikket ind.

Jeg danner mig et hurtigt overblik over dagens avissider, skruer op for styrken i skærmbrillerne, totalt fokuseret.

Hver time tager jeg to minutters minipause i haven. Skærmbrillerne skal jo nødig gro fast.

Det er lidt smukkere end at stå på brandtrappen inde på avisen.

To timer inde i arbejdsdagen møder jeg min nye kollega. Hun har ingen hæmninger.

Hun kræver nus og vader rundt på skrivebordet.

Jeg løfter hende væk og hvæser "Ssh! For helvede, ikke nu!!

Mails tikker ind om færdige artikler. Jeg snakker kortvarigt i telefon med chefen angående omprioritering af historier i dagens avis.

Jeg har lige så travlt, som sad jeg på avisen. Ja, faktisk mere travlt, for der er ikke så mange annoncer, efter corona er kommet på besøg. Så der er flere artikler at redigere.

Kæresten har fået strenge ordrer på ikke at tale til mig i syv og en halv time.

Han glemmer det, og husets stråtag hæves flere meter i højlydte eder. Dræberblikket kender han.

Senere undskylder jeg. Han ser også rystet ud. Det er godt, jeg ikke har børn ...

Jeg tænker på mine kollegaer. Hvor arbejder de mon henne? Er der mange, som skal passe børn samtidigt? Nogle, der er syge? Hvordan har de det? Hvordan går det med fotograferne?

Det er skønt at se, hvordan de kæmper mod corona og i avisen følger op på, hvad det betyder for det lokale liv.

Det er jeg stolt af.

Det kan vi sgu som lokalavis. Sikke dedikerede medarbejdere i hele virksomheden.

De knokler og kæmper for at holde liv i det eneste lokale medie, der dækker livet på godt og ondt på Lolland-Falster.

Lidt før avisens endelige deadline begynder min kollega igen at vade rundt på skrivebordet.

Nu fælder hun gud hjælpe mig også over det hele, snuser til min skål med nødder og drikker af mit vandglas. Ingen grænser overhovedet.

Chefen skriver i en mail, at avisens forside er klar til læsning. Kollegaen kaster jeg væk. "Du må lære at vente!"

Normalt udskriver chefen forsiden i A3-format, hvorpå jeg sætter mine fede, røde kruseduller.

Nu redigerer jeg forsiden direkte i redigerings-programmet på computeren. Det tager lidt længere tid, men fungerer.

Så er avisen afsted på sin rejse mod læserne, og jeg er næsten kommet over målstregen efter fem og en halv time.

Så er der kun slutspurten tilbage.

Men først skal der brændstof på.

Igen er dagens ret makrel i tomat med tomater på sidelinjen, det sædvanlige. Ingen gourmetmad, selv om jeg er hjemme.

Så snart jeg åbner dåsen, begynder min nye kollega højlydt at tigge og forfølge mig.

Jeg giver til sidst op og forærer hende lidt makrel, så jeg får fred.

Jeg færdiggør så mange sider som muligt i morgendagens avis og nærmer mig målstregen.

Arbejdstelefonen slukkes, computeren lukkes ned, og skærmbrillerne ryger af.

Kæresten må tale til mig igen. Han trænger også til et knus.

Vi ses bag skærmen, Jens Vejmand.

Annonce
Annonce
Annonce
112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

Lolland

Nu er det afgjort: Knap 400 millioner kroner sendes til Lolland

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen