Tid til haven og til svigermors stakit
Knud Erik Nielsen får klaret haven. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
71-årige Knud Erik Nielsen ærgrer sig over, at golfbanen i Maribo er lukket - men har i øvrigt rigeligt at se til her, mens coronaen hersker.
HOLEBY - Jeg har ingen grund til at kede mig. Der er rigeligt at lave i haven, og forleden faldt noget af svigermors stakit ned - det skal jeg også have lavet.
Det siger den 71-årige Knud Erik Nielsen, Maglemose, om sin forandrede hverdag med coronavirussen.
- Jeg følger selvfølgelig alle påbuddene, siger Knud Erik Nielsen, der er formand for HIFs Venner.
Her var der udsigt til at få travlt med bo- og naboskabernes planlagte megafest - men den er aflyst som så meget andet.
Egentlig bange for coronaen er han ikke. Så der bliver handlet ind, men selvfølgelig også sprittet af. Og antallet af kontakter er indskrænket.
Knud Erik Nielsen er glad for at spille golf, og derfor ærgrer det ham, at banen i Maribo er lukket.
- Vi skal jo have motion, og vi kan lade være med at gå tæt på hinanden, siger Knud Erik Nielsen.
- Vi er jo voksne mennesker.
Men nej. Efter lidt frem og tilbage i weekenden har banens ledelse valgt at holde den lukket.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker