10 ansøgninger for at blive flaskedreng
Kisen kradser også hos de helt unge, der i dag må kæmpe langt hårdere for at få et fritidsjob.
Burberry-halstørklæder og parfumer fra Gucci. Det er dyrt at være teenager i dagens Danmark. Lommepengene er blevet mindre i forbindelse med finanskrisen.
Derfor kæmper de unge om få fritidsjob, skriver Avisen.dk
- Man skal i dag sende 10 ansøgninger for at få et fritidsjob, siger Andreas Fabricius, der er indehaver af jobportalen ungarbejde.dk, til netavisen.
Tidligere sloges supermarkeder, restauranter og bagere om teenagernes arbejdskraft. Men det er slut nu. Andreas Fabricius mener, det er aftryk fra finanskrisen:
- Tidligere var de unge dovne og fik lommepenge af mor og far til at købe blandt andet Hugo Boss-produkter, der er blevet standard blandt teenagere. Nu må de selv tjene penge for at opretholde det forbrug, siger Andreas Fabricius.
Han peger også på, at unge i dag bliver nødt til at sende langt grundigere ansøgninger, hvor de både vedhæfter karakterer og sørger for korrekt sprog.
Supermarkedsgiganten COOP mærker også, at teenagerne hungrer efter fritidsjobs.
- Tidligere havde vi altid skilte foran butikkerne, hvor vi ledte efter flaskedrenge. Dem har vi ikke længere, siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør hos COOP Danmark, til Avisen.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned