Mindst 10.000 danskere, som har gammel gæld til det offentlige, risikerer nu et besøg af fogeden.
Skat sender i disse dage breve til de 10.000 borgere, som får valget mellem at skrive under på en gældserklæring eller få besøg af fogeden.
Kampagnen bliver fulgt op med radiospots over hele landet, der skal minde om, at der er penge at spare ved at erkende sin gæld, siger chefkonsulent i Skat Merete Norup.
- I stedet for at vores skyldnere skal have besøg af fogeden med de omkostninger, det medfører, så sender vi et brev ud med en gældserklæring, som skyldneren skal skrive under på og returnere, siger Merete Norup.
Har man allerede en afdragsordning, så kan man fortsætte med afbetalingerne som hidtil, siger hun.
Baggrunden for kampagnen er, at reglerne for gæld til det offentlige blev ændret i 2008, så forældelsesfristerne blev nedsat fra fem til tre år.
- Det gør, at en række krav står over for at blive forældede, og den bunke tager vi fat i nu, siger Merete Norup.
Danskernes gæld til det offentlige kan være alt fra skattegæld til ubetalte girokort fra vuggestuen eller biblioteksbøden, man ikke lige fik betalt.
Gælden forældes efter en periode, med mindre Skats pantefogeder i sidste ende gennemfører en udlægsforretning, hvor fogeden tager udlæg i ens værdier. En sådan udlægsforretning koster mindst 550 kroner i omkostninger.
Det er muligt døgnet rundt at se sin gæld til det offentlige i Skattemappen på skat.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde