Dersom forhandlingerne, der begynder i dag om en ny overenskomst for 600.000 privatansatte ender i en konflikt, vil et rekordstort antal lønmodtagere stå i en penibel situation.
100.000 af medarbejderne på de virksomheder, der rammes af storkonflikt, er nemlig ikke medlem af et forbund under LO og må derfor ikke strejke, skriver Avisen.dk.
LO-fagbevægelsen taber hvert år medlemmer. Derfor er andelen af lønmodtagere, der står uden for de fagforeninger, der forhandler deres løn og arbejdsvilkår, steget fra 15 til 20 procent siden sidste storkonflikt i 1998.
- Alt andet lige gør det det vanskeligere, at gøre konflikten effektiv, siger LO's cheføkonom, Jan Kæraa Rasmussen til Avisen.dk.
De 100.000 danskere risikerer at skulle se deres kolleger nedlægge arbejdet og gå hjem for at presse arbejdsgiverne til bedre arbejdsforhold. Alt imens de selv skal fortsætte arbejdet og bryde strejken.
En del af de klemte kolleger er medlem af Kristelig Fagforening, der råder sine medlemmer til at "gøre hvad de kan for at passe deres arbejde".
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde